Har du altid din iPhone eller iPad med dig, så bliver den hurtigt fyldt med uvurderlige billeder og anden information - specielt i løbet af sommerferien. Sikkerhedskopien beskytter din iPhone eller iPad, og vi fortæller hvordan.
Mobiltelefonen har de fleste altid med sig, og det betyder, at den er vigtig for os. Der er al kommunikation samlet, og for de fleste af os er det en mindre katastrofe, hvis mobilen pludselig er væk. Samme rolle er iPad ved at få; også den samler meget information, vi nødig vil af med.
Telefonen eller tabletten selv kan jo erstattes, men informationen kan være betydeligt sværere at få tilbage. Det er her, sikkerhedskopien kommer ind i billedet, og gør du det rigtigt, har du altid en frisk kopi af alt det vigtige indhold fra din iPhone eller iPad, hvis du skulle gå hen og miste den.
Sammenligner vi med andre mobiltelefoner, er det ualmindelig enkelt at sikkerhedskopiere en iPhone, og iPad fungerer på samme måde.
Som du sikkert ved, er iTunes den sol, det meste kredser om, og også i dette tilfælde. Ud over det kan du anvende mobilnettet til konstant at have opdaterede versioner af din information gemt flere steder.
I bund og grund skal du synkronisere din telefon med computeren ofte for altid at have en aktuel sikkerhedskopi. For hver gang du tilslutter din iPhone eller iPad til iTunes og skal synkronisere materiale, oprettes en sikkerhedskopi og gemmes på computerens harddisk. Det er hovedårsagen til, at det tager et stykke tid at synkronisere iPhone med en computer.
iTunes sørger blandt andet for, at indkøb af apps eller musik, som du har foretaget med din iPhone, overføres til computeren, og overfører opdaterede kalenderposter, samtalehistorik, SMS- og MMS-beskeder og bogmærker, for bare at nævne noget.
En af de store fordele ved iTunes og iPhone er, at det er virkelig enkelt at skifte telefon og få alt indhold med. Det gælder i hvert fald, hvis du skifter fra en iPhone til en ny iPhone, for så kan du vælge at få alt indhold med dig. Det er dog ikke kun iTunes, der er redningen, hvis du mister telefonen og dermed informationen i den. En del af alt indhold i din telefon kan synkroniseres direkte over mobilnettet, uanset om du er i nærheden af din computer eller ej.
Noget enkelt er e-mailen, for det kan man vælge sådan, at alle ens meddelelser gemmes på e-mail-serveren og er der, uanset hvad der sker med telefonen. Det er tilfældet med mailkontoer, der anvender Microsoft Exchange – noget, mange firmaer benytter sig af – og det gælder også, hvis du har en konto hos Gmail og bruger den eller benytter dig af en såkaldt IMAP-konto fra en internetoperatør.
Så gemmes alle dine meddelelser, både sendte og modtagede, på serveren, og du kan få alle meddelelser frem fra telefoner og computere, så længe du oplyser de rette kontooplysninger.
Også ved hjælp af telefonens mailkonti kan du synkronisere kontakter og kalendere over nettet. Du kan læse lidt mere om det længere fremme i artiklen her, hvor vi viser, hvordan du gør for at synkronisere dine kontakter og kalendere med Googles webtjenester og på den måde altid have oplysningerne opdateret.
Synkroniseringsmuligheder via internettet er fint, men iTunes er alligevel kernen i al synkronisering og til backup af din iPhone. Hovedparten af alt indhold ligger i iTunes, for når der laves en sikkerhedskopi af iPhone, betyder det, at det mere er som et supplement til indholdet i iPhone.
iPhone – og også iPad, for den sags skyld – er jo tæt koblet til iTunes, og det program er i praksis den eneste metode til at overføre billeder, film, musik og så videre til din iPhone. Sikkerhedskopien er derfor først og fremmest en mulighed for at gemme alt, hvad der ikke allerede ligger tilgængeligt i iTunes i computeren.
Musik følger altså ikke med i sikkerhedskopien, og heller ikke eventuelle film eller podcasts, du har synkroniseret. Tanken er i stedet, at sikkerhedskopien af iPhone supplerer det, der er i dit iTunes-bibliotek. En separat sikkerhedskopi af filerne på din computer er derfor god at have, og netop rådet om at sikkerhedskopiere computeren er sikkert et tip, du har fået før. Du kan se i en separat boks, præcis hvilken information der inkluderes i sikkerhedskopien.
Det, der ikke kommer med, er måske vigtigst at påpege. Musik og film har vi allerede nævnt, men heller ikke de apps, du har købt og downloadet, inkluderes i sikkerhedskopien. Tanken er altså, at du i stedet kontinuerligt skal synkronisere din telefon med computeren og på den måde gemme alle app’enes programfiler i computeren. Dem kan du derefter synkronisere tilbage til din iPhone eller en ny iPhone, hvis du skifter ud, eftersom app’ene er koblet til din iTunes-konto, som du handler med i App Store.
En ting, der adskiller app’ene fra musikken, er, at du aldrig kan købe en app mere end én gang. Har du én gang købt app’en, kan du derefter downloade den lige så mange gange, du vil, uden at skulle betale for den igen, så længe du køber med samme iTunes-konto, som du brugte ved første køb. iTunes genkender helt enkelt købet og meddeler, når du skal betale, at du allerede har købt app’en og må downloade den igen gratis. For at kunne udnytte det skal du så huske, hvilke apps du har købt og derfor har ret til at downloade.
Hvis den største fordel med sikkerhedskopieringen af iPhone er enkelheden, hvis man skifter til en ny iPhone, så er den størst ulempe, at sikkerhedskopien ikke kan bruges til ret meget andet. Den er meget låst, og de filer, der gemmes på computeren, er ikke billeder, SMS’er og andre oplysninger i klart sprog.
Der skal med andre ord en ny iPhone til, som du kan hente sikkerhedskopien ind i, for at du for alvor skal kunne bruge den information, der er gemt. For at bruge informationen uden at hente den ind i en iPhone skal du have et specialprogram, og ikke engang på den måde får man informationen ud i klar tekst, men skal bearbejde den yderligere. Ikke noget for alle og enhver, altså.
Bestemmer du dig for at skifte fra iPhone til en mobiltelefon af et andet mærke, kan du altså ikke være sikker på at få mere information med end den, du let kan overføre til computeren, altså billeder, musik og det, der havner i computeren, når du synkroniserer på vanlig vis. For ikke at miste den information, du har i din iPhone, er det bedste tip ellers at synkronisere den med computeren og derefter sikkerhedskopiere computerens harddisk.
Backup af iPhone – dette gemmes * Kontakter * Kalendere * Billeder: Fotos og film i kameraet * Noter * SMS og MMS * Stemme-memos * Kort: Bogmærker, historik og aktuel position * Samtalehistorik * Safari: Bogmærker, cookies, historik, åbne sider og gemt webindhold samt automatisk udfyldninger fra formularer og gemte web-apps på startskærmen * YouTube: Historik og bogmærker * Nike+: Gemte træningsrunder og indstillinger * Gemt data fra apps (men ikke selve app’en) * Indkøb fra in-app * Afviste ordrettelser (trykker du en ordrettelse væk, gemmes det ord, du skrev i ordlisten) * Baggrundsbilleder * Indstillinger til Wi-Fi og Exchange-kontoen * Oplysninger om sync-tjenester (eks. Mobile Me og Exchange) * E-mail-konti * Parrede Bluetooth-enheder (kan kun genopsættes til samme enhed) * Positionsindstillinger (f.eks. hvilke apps du har tilladt at se din position) * Kodeord (gemt i nøgleringen, f.eks til e-mail, Wi-Fi-net og kodeord i apps) * Konfigurationsprofiler * Information om dit mobilsvar * Godkendte servere, som du har valgt at tilslutte, trods ugyldigt certifikat
Synkronisér med Google via mobilnettet Noget af det vigtigste i din telefon er sikkert kontaktlisten med alle numrene til de personer, du oftest er i kontakt med. Ud over at synkronisere den med computeren, hver gang du tilslutter telefonen til den, kan du sørge for, at kalender og kontakter altid er opdateret med Googles tjenester. og det gør, at du har yderligere en redningskrans, hvis telefonen bliver stjålet eller ødelagt. Frem for alt gør det, at du har en sikkerhedskopi, selv når du ikke har haft mulighed for eller lyst til at synkronisere et stykke tid.
Indstillingerne til at synkronisere kalender og kontakter med Google klarer du direkte i din telefon, og for at det skal fungere, skal du have version 3.0 af iOS eller nyere. Eftersom den version blev lanceret i juni 2009 og kom med iPhone 3GS, har du den sikkert allerede i din iPhone. Hvis ikke er det på høje tid at opgradere ved hjælp af iTunes. Ud over en iPhone med iOS 3.0 eller nyere skal du også have en Google-konto, inden du kan gå i gang. Har du allerede Gmail, så bruger du den konto. Ellers må du begynde med at oprette en Google-konto ved at gå ind på gmail.com.
Sådan gør du Begynd med at synkronisere telefonen med iTunes, så du ved, at du har en sikkerhedskopi af alle kontakter og kalendere, hvis noget skulle gå galt.
Gå ind i Indstillinger på din iPhone, klik så på E-mail, kontakter, kalendere og vælg at tilføje en ny konto.
På næste skærm skal du vælge Microsoft Exchange, for det er sync-teknikken, der bruges i denne situation.
På næste skærm begynder du med at oplyse hele din e-mail-adresse hos Gmail. Feltet Domæne skal du ikke udfylde, og i kassen til brugernavn skal du igen skrive hele din Gmail-adresse. Kodeordet er det samme, som du bruger til at logger ind på Gmail.
Når du har udfyldt det, skal du trykke på Næste-knappen længst oppe på skærmen. I Server-feltet, der dukker op efter et øjeblik, skal der stå m.google.com, og når du har skrevet det, trykker du Næste.
Her er vi mest interesseret i kontakter og kalender, så hvis du vil, kan du markere e-mailen. Den har du måske allerede via Gmail-indstillingerne i iPhone.
Vælg at gemme dine eksisterende kontakter og kalender på iPhone, så kan du også fremover synkronisere via iTunes.
Har du flere forskellige kalendere i Google Kalender og vil se dem alle i din telefon, skal du åbne Safari i iPhone og gå ind på adressen m.google.com/sync. Der kan du logge ind og vælge, hvilke kalendere der også skal være tilgængelige mobilt.
Tip!: Google-sync i computeren Med en iPhone eller iPad tilsluttet til din computer kan du i iTunes vælge at synkronisere computerens kontakter direkte med Google. Klik først på dit iPhone-ikon i iTunes og derefter på Info-fanen i iTunes, så finder du indstillingerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar