Apples nye iPad kaldes ikke Air for ingenting. Den er meget lettere, men også markant hurtigere end forgængeren
iPad er verdens bedst sælgende tablet og har solgt 170 millioner eksemplarer på
tre et halvt år. Tablet-computeren har næsten egenhændigt sendt netbook’en i
graven, og efter Apple præsenterede den første iPad, er mange producenter fulgt
i deres fodspor.
Men Apple har formået at beholde markedspositionen som nummer et med en
imponerende andel på 81 procent af forbrugerne.
iPad 3 og 4 gav os verdens skarpeste skærm på en tablet, men også et relativt
tungt og tykt produkt. Ved siden af den meget slankere og 7,9 tynde iPad mini
lignede iPad 3 og 4 med retina-skærm en tablet med et vægtproblem.
Lettere, tyndere, hurtigereDen nye generation hedder iPad Air for
at forstærke budskabet om, at nu er iPad’en blevet lettere. En hel del lettere,
faktisk. Vægten er faldet med næsten 200 gram til 469 gram. Versionen med 4G/LTE
vejer 478 gram. Som man kan se på billedet herover, har Apple presset tykkelsen
på en række komponenter ned, men den højopløste retina-skærm er forblevet, og
det samme er formfaktoren og de ti timers batterilevetid.
Det vil sige, iPad er blevet slankere – også set forfra. Rammen rundt om
skærmen er blevet barberet med 43%, sådan at når man, som vi gjorde, løfter op i
en iPad Air, så er den påfaldende let i forhold til den iPad, vi har med i
tasken.
At den også er blevet lidt smallere betyder, at den smyger sig ned i lommer,
hvor den gamle ville have fyldt for meget.
Apple siger også, at den er meget hurtigere. Det må en kommende test vise, om
vi kan verificere, men en lille demonstration med en motorcykel lavet i 3D på
AutoCad viste, at iPad Air ikke havde noget problem med at zoome ind i
wireframen eller at dreje objektet i alle retninger på skærmen uden hakken og
pauser.
Nogle minutter med gaming fik heller ikke iPad Air til at tabe pusten, men
Air bruger også Apples nye 64-bit A7 processor, som er i stand til at køre
beregningstunge opgaver meget hurtigere. Særligt komplekse opgaver, som også er
grafisk krævende.
Bagsiden er helt flad og har en mat struktur, som giver et bedre greb på iPad
Air end mange andre tablets, man kan sammenligne med.
5 MP kameraKameraet med autofokus er på 5 MP med en bagbelyst
billed-processor for bedre følsomhed og god lysstyrke på f2,4. Det betyder, at
det skal være muligt at få en helt hæderlig billedkvalitet ud af iPad Air, når
man bruger den til at fotografere.
Der kommer også nye, magnetiske etuier til Air, som passer til Air, og de er
tilgængelige samtidig med tablet’en fra den 1. november.
iPad mini med bedre skærmSenere i november lanceres også en nu
udgave af iPad mini. Her er den vigtigste nyhed, at den endelig har fået
retina-skærm. Det betyder, at den 7,9" store skærm har langt højere opløsning og
skarphed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar