Som Europas første uddeler Odder Kommune iPads til alle elever og lærere i kommunens skoler
For eleverne i Odder Kommunes skoler skal der i fremtiden ikke slides nær så mange kladdehæfter, viskelædere og blyanter op.
Mandag vedtog Odder Byråd nemlig, at samtlige lærere og elever i kommunens skoler skal have udleveret iPads, og at en stor del af undervisningen skal flyttes dertil.
Kontrakten underskrevet
Tirsdag blev kontrakten så underskrevet mellem kommunen og leverandøren af de mange elektroniske mini-computere, it-firmaet Atea.
- Det er jo bare alle tiders at være på forkant med udviklingen, og Odder Kommune er nu en pioner, siger borgmester Elvin J. Hansen (S).
- Med tiltaget håber vi at få elever, der er helt up-to-date i forhold til den mere og mere digitaliserede verden, som de befinder sig i, fortsætter han.
2580 stykker iPad
I alt bliver der i kommunen uddelt ikke færre end 2580 iPads af den nyeste udgave, og også de alleryngste elever i 0. klasse kan se frem til elektronisk indlæring.
- Selv de helt små elever er i dag fortrolige med iPads og computere hjemmefra, så vi mener, det er helt naturligt, at de også kan nyde godt af det i undervisningen, siger Elvin J. Hansen.
Kontrakten lyder på 7,9 millioner kroner og omfatter levering af de mange iPads samt en række kurser for lærerne. Pengene skaffes via kommunens udviklingspulje.
- Det er smart
De smarte iPads har ikke kun fundet vej til Odder-områdets skoleelever. Kommunens politikere har i beslutningsprocessen nemlig selv set sig lune på de flade maskiner og investeret i et eksemplar til hver af byrådets medlemmer.
- Det er virkelig smart, og vi sparer en hulens masse papir. Bilag og dagsordener hentes nu bare ned på iPaden, siger borgmester Elvin J. Hansen.
Apple har vundet en vigtig sejr over Samsung i Tyskland.
En domstol i Düsseldorf forlængede i dag det midlertidige forbud mod salg af alle Samsungs Galaxy Tab-modeller i Tyskland.
For Apple er det en meget stor sejr, da forbuddet kan gælder til den endelige retssag, der begynder om et år.
Samsung har dog mulighed for at anke dommen til højesteret om nogle uger. Det er dog langt fra givet at højesteret ser anderledes på sagen end de to afgørelser der allerede er afgivet.
Apple har også fået forbud mod Galaxy Tab 10.1 i Australien og forbud mod en række Galaxy-smartphones i Holland.
I denne uge lagde Apple derudover sag an mod Samsung i Japan for misbrug af design og patenter.



