fredag den 30. september 2011

Rygte: Så hurtig bliver den nye iPhone 5

Et kinesisk teleselskab har gearet deres netværk op til lanceringen af iPhone 5, som de forventer kommer til at være blandt de hurtigste på markedet.

Nu, hvor vi ved, at vi får den nye iPhone at se på tirsdag, begynder rygterne for alvor at løbe stærkt.
Et af de nyeste rygter lyder på, at iPhone 5 bliver en HSPA+-telefon – hvilket betyder at den kan downloade musik og film lige så hurtigt som din faste bredbåndsforbindelse. 

I nutidens netværkssamfund er det helt umuligt at skjule noget som helst. Derfor gik det også hurtigt med at sprede billedet ovenfor på nettet, da en direktør fra det kinesiske teleselskab China Unicom kom til at løfte lidt af sløret for iPhone 5s downloadhastigheder ved en præsentation igår på konferencen Macworld Asia i Beijing. 

Her viste han ovenstående slide frem, som PC Watch Japan så lynhurtigt nappede et billede af og sendte ud på nettet. Her kan man se udviklingen i iPhones downloadhastigheder helt tilbage fra den originale iPhone, men kigger man under iPhone 5, kan man se, at denne understøtter HSPA+. Det betyder downloadhastigheder på op til 21 mbit/s i følge China Unicom-direktørens præsentation.

Men teoretisk set kan HSPA+ komme helt op på 84 mbit/s, hvis netværket understøtter det – hvilket er nok til at konkurrere med de fleste menneskers bredbåndsforbindelse.
I Danmark kan den nuværende iPhone-model, nummer 4, kun klare op til 14 mbit/s, og det er endda en teoretisk hastighed. 

Det skyldes, at iPhone 4 kun er en HSDPA-telefon, hvilket er standarden, der kom før HSPA+. HSPA+ skal ikke forveksles med 4G. 4G er endnu hurtigere, men i Danmark har man dog valgt 4G-standarden LTE, som er en videreudvikling af HSPA+.

MobileMe har driftproblemer

Apples MobileMe-tjeneste er igen ramt af driftproblemer.

Tidligere i dag var hele 75 procent af brugerne berørt af nedbrud i MobileMe Mail.
Nu er det dog kun 25 procent der har problemer med MobileMe Mail.

Hos MobileMe er der også problemer med Web Apps og Find my iPhone

Odder kommune forsvarer køb af iPads

Efter det kom frem, at Odder kommune har brugt ikke mindre end 7,9 millioner på at udstyre alle skolelever og undervisere med en iPad, har det været genstand for stor debat på nettet, fordi mange mente, at det var for stor en investering.

Men nu svarer kommunens it-chef Jan Møller på kritikken i et interview med Version2.
Her fortæller han blandt andet, at kommunen i første omgang havde tænkt sig at købe tavlecomputere og først senere hen besluttede sig for, at det skulle være iPads. Han regner med, at de mange iPads vil have en positiv indflydelse på især drengene.

Han frygter heller ikke, at eleverne mister koncentrationen, når de har mulighed for at spille Angry Birds hele dagen. Han påpeger også, at alt det undervisningsmateriale kommunen køber, fra for eksempel Gyldendal, er uafhængig af platformen, så de uden problemer kan skifte til et andet produkt, når aftalen med Apple udløber om tre år.

torsdag den 29. september 2011

VIDEO: Er det den nye iPhone 5?

Der er dukket en ny video op af en iPhone med betydeligt større skærm. Spørgsmålet er om Apple virkelig har lækket den nye version igen. Se selv og bedøm.

Videoen af en iPhone med betydeligt større skærm end hvad vi hidtil har set, er dukket op på nettet gennem sitet GSMarena.com.

Det er en iPhone, der kører den nye software, iOS 5, som man kan se på blandt andet notifikationen på låse-skærmen. Ud over skærm er der dog ikke meget der lyser af en ny iPhone. Designet ligner sig selv.


Spørgsmålet er selvfølgelig nu om det er den ægte vare. Hvad tror du ?

Kun 14,18 % af Mac-brugerne har installeret OS X Lion

Tal fra analysefirmaet Chitika viser, at det kun er 14,18 procent af Mac-brugerne, der har installeret det nye Mac OS X Lion.

Det giver Lion en tredjeplads, overgået at Mac OS X Snow Leopard der ligger på førstepladsen med 55,54 procent.

Selv Mac OS  X 10.5 Leopard ligger foran Lion med 22,23 procent.
Tallene viser også, at der fortsat er en masse brugere af ældre udgaver af Mac OS X, fra tiden før Mac OS X 10.5 Leopard blev frigivet.

Hele 5,13 procent af Mac-brugerne kører stadig Mac OS X 10.4 Tiger, mens 2,92 procent kører Mac OS X-udgaver, der er endnu ældre end Mac OS X Tiger. Det betyder at der er mere end 8 procent af Mac-brugerne der kører med Mac OS X-udghaver, der ikke længere understøttes af Apple.

Apple åbner flere butikker

Mens mange store kæder lukker butikker på grund af svigtende omsætning, forholder det sig lige modsat hos Apple, her åbner de flere og flere selvstændige butikker, og endnu flere shop in shops.

Her i landet er der endnu ikke åbnet en officiel Apple butik, hvor det tætteste vi kommer på, er Shop in shop hos blandt andet Fona, og så Humac butikkerne, der dog ikke er ejet af Apple.


Der går dog næppe lang tid inden, at der begynder at dukke Apple butikker op i de største byer, ligesom det er tilfældet i resten af verden. I Paris har Apple eksempelvis netop åbnet deres 9. butik i den forgangne uge. Og det var ikke kun Paris, der fik endnu en Apple Store.

Alene i sidste uge åbnede Apple nemlig hele 7 butikker. Udover den i Paris, blev der også åbnet en ny i Hong Kong, Shanghai men der også var blevet plads til nye i Italien, Australien, Canada og i USA.

I Australien havde Apple allerede 12 butikker i forvejen, i Canada er der nu 22,  alligevel var der flere hundrede mennesker i kø til åbningen af den nye butik, ligesom det var tilfælde ved de andre åbninger. De nye butiksåbninger hænger givetvis også sammen med, at der snart skal sælges iPhone 5. Og jo flere butikker, jo flere er der til at tage sig af de millioner af mennekser, der må forventes at ville have fingrene i den kommende smartphone.

iPads til vuggestuebørn

Det kan godt være, at Odders borgmester var stolt over, at han havde indkøbt iPads til alle folkeskoleelever i kommunen. Men nu er han slået af daginstitutionen Børnehuset Brøndsted i Egedal Kommune.

Ifølge Computerworld har de nemlig brugt 8.000 kroner på to iPad 2 til institutionens 75 børn i alderen halvandet til seks år.

Den daglige leder Kim Byrding fortæller, at Børnehuset Brøndsted valgte tablets til børnene, fordi PC’er er ustabile og for svære for børnene at bruge i forhold til de intuitive iPads, som også havde et bedre udbud af børnevenlige programmer.

Til at starte med har institutionen købt en række apps til de to ipads blandt andet tegneprogrammet Drawing Pad og det danske spil Fusentasterne.
De større børn bruger applikationerne til at få bedre tal- og bogstavsforståelse, mens de små børn nøjes mere simple programmer.

Som det var tilfældet i Odder, så er tanken i Egedal også, at børnene bliver bedre rustet til den digitale fremtid med iPads i hænderne.