tirsdag den 15. januar 2013

Rygte: Ny iPad mini og iPad til marts


Apple har muligvis planer om at fortsætte med at opdatere iPad hvert halve år.

Et nyt rygte fra Topeka Capital Markets analytiker Brian White peger på, at Apple muligvis har planer om at lancere en ny iPad mini og en ny 5-generations iPad til marts.

White baserer sit rygte på kilder i branchen. Ifølge White sker der ikke så meget med design på iPad mini, der kan få en bedre skærm. Den store iPad bliver muligvis også endnu tyndere og lidt hurtigere. Ifølge flere andre rygter, så tyder det på, at Apple vil fortsætte med at frigiver opdateringer til iPad hvert halve år.

Det skete sidst, da Apple præsenterede iPad 4. Generation et halvt år efter iPad 3.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar