fredag den 30. december 2011

Apple-patent: Ansigtsgenkendelse til brugerskift

Et nyt Apple-patent er kommet frem i lyset. Det handler om ansigtsgenkendelse, og ideen er, at ens iOS-enhed ved hjælp af kameraet kan identificere den person, der bruger enheden, og dermed personligegøre for eksempel hjemmeskærmen, spillelister og så videre. Det vil sige, at man kan skifte brugerprofil på sin enhed helt automatisk uden at skulle logge ind og ud, huske kodeord etc. Enheden klarer det selv.

Apple har opkøbt ekspertise


Allerede i efteråret 2010 købte Apple det svenske firma Polar Rose for $29 millioner (165 millioner kr). Polar Rose har blandt andet udviklet flere værktøjer og teknologier relateret til ansigtsgenkendelse. Polar Roses hovedprodukt var en teknologi kaldet FaceCloud, der tilbyder ansigtsgenkendelse til sociale hjemmesider. Det kan for eksempel være en fotodelingsside, hvor man kan automatisk kan tagge billederne ud fra ansigterne.

Biometrisk adgangskontrol

Allerede dengang gættede vi her på iPhoneguide på, at Apple ville benytte ansigtsgenkendelse som biometrisk adgangskontrol, og det nye patent, som er dateret til juni 2010 viser, at Apple i hvert fald har overvejet muligheden. Der kan så være mange årsager til, at vi ikke har set noget til det siden. Den mest oplagte forklaring er, at Apple vurderer at teknologien simpelthen ikke er helt klar endnu – eller at vi simpelthen bare ikke har noget at bruge den til i praksis. Det har i hvert fald aldrig været Apples stil, at lancere nye funktioner bare for at virke freme i skoene.

I det hele taget kan man sige, at Apple først og fremmest skal have en velfungerende flerbrugerløsning på plads i første omgang. Før den del er klar, er ansigtsgenkendelse til brugerskift jo alligevel ubrugelig. Så måske er det der, den hænger lige i øjeblikket; Apple kan ikke få knækket koden til hvordan man laver en brugbar flerbrugerløsning. Der er dog ingen tvivl om, at det er en meget efterspurgt feature. Nok specielt på iPaden, som mange ikke anvender så personligt som deres telefon. Det ville være genialt, hvis ens iPad kunne sættes op til flere brugere – og da meget gerne helt automatisk via ansigtsgenkendelse.

Virker ikke særligt godt


Ansigtsgenkendelse på mobile enheder er ikke noget nyt. Vi har tidligere (maj 2011) beskrevet en jailbreak-løsning, der via iPhonens kamera skanner ens ansigt, og kun låser telefonen op, hvis man er godkendt. For omkring en måned siden fik Android en lignende funktion. Brugbarheden af begge disse er dog til at overse, da de for eksempel kan narres med et foto af et ansigt. Om Apples implementation af funktionen klarer det bedre, ved vi af gode grunde ikke. Måske er det problemer som disse, der er årsag til, at Apple ikke har lanceret muligheden.

Engelsk premierminister får egen app til næste år.


Det er efterhånden et velkendt faktum, at verdensledere har fået smag for iPads: både Præsident Obama og den engelske Premierminister David Cameron bliver set i gang med deres i tide og utide. Og sidstnævnte er nu ved at lægge sig i spidsen af feltet af tech-nørdede verdensledere: han har fået bygget en app, der kan give ham real-time data om England, lige når han står og har lyst til det!

Det siges, at Camerons personaliserede app kan give ham oplysninger om de seneste ventelister til hospitaler, statistik om kriminalitet, arbejdsløshedstal samt et utal af andre oplysninger, alt sammen præsenteret lækkert og iOS’et.

Hertil får han også nyheder fra bl.a. BBC, Google og Twitter, ligeledes i real-time, så han hele tiden er maks opdateret på, hvad der rør sig i verden. Rygtet siger, at Camerons app er klar til brug (for ham...) til marts næste år.

Han er ikke den eneste iPad-bruger i det engelske parlament. Der er for nylig blevet indkøbt 34 iPads med henblik på “at undersøge hvordan mobilt computerarbejde kan bruges til at støtte arbejdet i parlamentet, samt hvilke omkostnings- og miljø-besparelser der kan opnås” - det er vel nu kun et spørgsmål om tid før vi ser Helle og Villy brage WordFeud i folketingssalen her i lille Danmark...?!

Op til fire gange flere nyaktiveringer af iPhones i juledagene

I de lande, hvor man fejrer julen på vestlig vis med gaver, har antallet af nyaktiverede iPhones ligget på et niveau, der er op til fire gange højere end i resten af december.

Antallet af nyaktiveringer af iOS- og Androidenheder har været op til fire gange det normale i juledagene viser en rapport fra Localytics. Der er målt på gennemsnittet af den 24. og 25. december og sammenlignet med gennemsnittet for resten af december.

Størst forskel er der i Storbritanien, hvor niveauet er 4 gange højere end normalt. Herefter følger resten af landene i undersøgelsen. I to lande, Kina og Japan, er der observeret en lavere rate af nyaktiveringer i juledagene end i resten af december. Det skal dog i lige så haj grad ses i det lys, at der i eksempelvis Japan er meget få kristne og at de derfor ikke fejrer jul på samme måde som os andre.

Grafen herover er altså ikke kun et udtryk for smartphones (gave-) popularitet, men i lige så høj grad et udtryk for hvor mange der fejrer jul i det pågældende land, og vel også hvordan gavekulturen er. Samt selvfølgelig det faktum, at man i mange lande åbner gaver den 24. december – en dag som slet ikke er talt med i tallene for juleaktiveringer.

mandag den 26. december 2011

Derfor raser patentkrigen

Selskaber som Apple, Google og Samsung kæmper om rettighederne til små features i deres smartphones - og det kan i sidste ende få stor betydning.

Hvordan bladrer man egentligt mellem billederne i en smartphones fotoalbum og zoomer ind?

Umiddelbart kan den slags detaljer virke små og ligegyldige, men for de store spillere inden for produktionen af smartphones og deres styresystemer, er de meget vigtige - så vigtige, at selskaber som eksempelvis Apple, Google og Samsung er parat til at bruge store summer på trække hinanden i retten for at få afgjort, hvem der har patent på endog meget små features.

For dem kan retten til små features nemlig være afgørende for, om kunderne i fremtiden vil vælge deres eller konkurrenternes smartphones. Det vurderer den tyske patentekspert Florian Müller over for magasinet Fortune.

"Mens en eller to af denne slags ikke vil være nok til at ændre kundernes adfærd, så vil den samlede effekt af et halvt dusin patenter af denne slags kunne udgøre en mærkbar effekt på kundens oplevelse," siger Florian Müller.

Han peger på, at det er Apples nu afdøde topchef Steve Jobs, der står bag strategien i patentkrigen - og at ideen er at vinde så mange patentsager i så mange lande, at der reelt vil blive en mærkbar forskel på brugeroplevelsen imellem de konkurrerende smartphones. Selv om det kan tage mange år at komme dertil.

"Så længe det (selskabet Apple, red.) ikke kommer under et stort pres, har det råd til at knække en nød af gangen, land for land," siger han.

Den globale strid om rettighederne på smartphones bliver kaldt patentkrigen, og den raser for tiden over hele verden. Senest har Apple kunnet notere sig et par små sejre i krigen. Det drejer sig bl.a. om, at både Motorola og Samsung i henholdsvis Tyskland og Holland er blevet tvunget til at ændre den måde, man netop bladrer mellem billederne på telefonerne.

Apples sejr i de to europæiske lande er dog bare et par ud af mange sager, som er på vej ind i retssalene, og det er langt fra alle sagerne, som Apple vinder.

Og modstanderne opruster for tiden. Google, der står bag Android-styresystemet, har for eksempel på det seneste kastet sig ud i milliarddyre virksomhedsopkøb, og de menes delvist være begrundet i de opkøbte selskabers patentprotefølje.

Så intet er afgjort endnu, når det kommer til smartphones. Det eneste, der virker sandsynligt, er, at de i dag relativt ens smartphones, der er på markedet, i fremtiden kommer til være mere forskellige - i hvert fald når det kommer til softwaren.

Ingen 7 tommer iPad

I de seneste par måneder har der gået mange rygter om, at der skulle være en mindre udgave på vej af den populære iPad. De fleste rygter har lydt på, at Apple skulle komme med en 7 tommer udgave i starten af 2012, der udover at være fysisk mindre, og skulle være signifikant billigere.

Der er dog bare et problem – Det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke hvis man skal tro på branche analytikeren Brian Blair fra Wedge Partners. Det store analysebureau er normalt meget velinformeret. Og Brian Blair var da også en af dem, der på forhånd havde sagt, at der med sikkerhed ikke var tale om en iPhone 5, da Apple lancerede deres iPhone 4S. Han havde endda også forudsagt, at der ville blive tale om en ny udgave med et bedre kamera, en hurtigere dual-core processor og noget unikt software (Siri)

Blair skrev i et brev nogle firmaets klienter blandt andet “Forvent ikke en syv tommer udgave. Selvom vi tror har testet syv tommer skærme i løbet af året, har vi ingen forventninger om at de udsender noget med en syv tommer skræm i 2012.

Blair skriver desuden at en af grundene til at der ikke kommer en iPad med en mindre skærm er, at den afdøde Steve Jobs var meget i mod ideen, om at lave modellen med en mindre skærm, da dette ville ødelægge tablet oplevelsen.

Han er også af den overbevisning, at Apple ikke alder iPad 2 udgå når de kommer med en iPad 3 næste år. Den vil blot blive billigere, præcis som vi har set det med deres iPhones, hvor der også stadig produceres masser af iPhone 3Gs og iPhone 4, selvom der som bekendt er kommet en ny model på markedet.

søndag den 18. december 2011

Find my iPhone knalder tre iPhone-tyve

Smartphone-applikationer er ikke kun til Scrabble (Wordfeud) og andet tidsfordriv. Mobiltilbehøret har i denne weekend vist sig uhyre nyttig til at hjælpe politiet med at udføre sit arbejde, efter at to unge mennesker havde været udsat for lommetyveri på vej hjem fra en tur i byen.

20-årige Chanel Jackson og hendes 25-årige kammerat, B, der ønsker at være anonym, var ved firetiden tidligt lørdag morgen på vej ned til s-toget på Nørreport Station i København. Her blev de passet op af en ung udlænding, der bad om at låne en lighter. Det kunne de ikke hjælpe ham med, men i stedet for at forlade stedet takkede han på ualmindelig kærlig vis venneparret.

- Han læner sig ind mod min kammerat og krammer ham. Han siger tak, fordi vi gad at stoppe op og svare, fortæller Chanel Jackson til ekstrabladet.dk.

Kunne følge tyven med app
Først da vennerne kort efter sad i toget, opdagede de, at B's iPhone 4 er væk. De ringede straks til Station City og anmeldte tyveriet, men regnede ikke med, at det ville skaffe den 3000 kroner dyre telefon tilbage.

- Men så kommer min ven i tanke om, at han har installeret app'en 'Find My iPhone', og da vi kommer hjem og får tændt computeren, viser det sig, at den 'kloge tyv' ikke har slukket telefonen.

Det snarrådige vennepar fra Charlottenlund nord for København kunne ved hjælp af applikationen spore, hvor tyven befandt sig, og ringede omgående til Station City med de nye oplysninger. Chanel og B guidede en patruljevogn rundt i København, indtil de på computeren kunne se, at tyven nu var på Axeltorv på Vesterbro, og de i den anden ende af røret hørte en kvindelige betjent sige:

'Nu stopper de en ung mand. Han har syv telefoner på sig'.

- Det endte jo lykkeligt. Tyven blev anholdt, og politiet har i dag ringet mig op og bedt mig om at identificere ham, siger Chanel, der beskriver tyven som en udlænding, der talte gebrokkent dansk med kraftig accent.

Havde lommerne fyldt med iPhones
Hun fortæller ekstrabladet.dk historien, fordi hendes ven endnu ikke har fået sin telefon tilbage. Chanel og B er dog ikke de eneste, der har været ude for langfingrede iPhones-tyve i nattens løb. Udover at bekræfte venneparrets historie, fortæller Københavns Politi til ekstrabladet.dk, at to andre iPhones-glade lommetyve er blevet anholdt.

- Det ser ud til at være østeuropæere. De to andre blev anholdt umiddelbart efter den første. De var sammen og blev nappet i Stutterigade, siger Henrik Olesen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

På sig havde de ikke mindre end otte iPhones. Også denne gang fandt ordensmagten frem til tyveknægtene ved hjælp af sporingsapplikationen, Find My iPhone, og nogle af mobilernes ejermænd.

De tre tyve er henholdsvis 29, 22 og 27 år og formodes at arbejde sammen om at lænse lommer i Københavns gader. De kan nu se frem til at blive fremstillet i Dommervagten sigtet for lommetyveri.

- Vi ser typisk, at de er sendt til Danmark for at stjæle, eller også har de villet skaffe julegaver til en særligt kommunikativ familie, siger Henrik Olesen.

Pas på, når du køber julegaver
Han advarer om, at der i øjeblikket er mange lommetyve på spil, der har samme fremgangsmåde som den krammende østeuropæer:

- Det er typisk østeuropæere. Man skal tage sig i agt for folk, der vil kramme, går ind i dig med en is eller hotdog og efterfølgende vil tørre din jakke af, give blomster eller spørge om vej. Selvfølgelig skal man hjælpe andre mennesker, der spørger om vej, men hold afstand til dem og vær opmærksom på, hvor du opbevarer mobiltelefon og pung. Opbevar dine ting i inderlommer, og hvis du for eksempel har en skuldertaske, så opbevar den på maven.

Du kan desværre ikke regne med, at ordensmagten altid rykker ligeså hurtigt ud for at opklare mobiltyverier.

- Applikationen giver kun cirka-adresser, og ligger din stjålne iPhone i en etageejendom, går vi ikke bare ind. Her vejer retssikkerheden tungere end en mobil. Så kan man melde den stjålet og holde øje med signalet, siger Henrik Olesen, der dog ikke vil anbefale nogen selv at tage ud at opsøge tyvene, men altid ringe til politiet.

“Steve Jobs – Billion Dollar Hippy” BBC Dokumentar

BBC-dokumentaren "Steve Jobs: Billion Dollar Hippy" er netop dukkede op på YouTube og kan ses direkte her. Selv om dokumentarfilm har et skørt navn, er det værd at se.

Den indeholder klassiske optagelser af Steve Jobs og interviews med en række af Apple ikoner som Wozniak, John Sculley, Andy Hertzfeld, Tim Berners-Lee, Avie Tevanian, og mange flere.

Videoen er muligvis lagt op ulovligt, og er muligvis kun tilgenendelig i en kort periode.

fredag den 16. december 2011

iTunes Match er nu klar internationalt

Apple har lanceret deres musikservices, iTunes Match og iTunes in the Cloud, internationalt. Det lader dog til, at der er lidt begynder vanskeligheder. Således rapporter flere af iPhoneguides læsere at det virker her i Danmark, mens det ikke gør for undertegnede.

Betingelserne for brug af iTunes er i flere lande, dog ikke Danmark, kommet i en ny udgave, der indeholder betingelser for brug af iTunes Match. Det gælder blandt andet Tyskland, Canada og Australien. Ingen af de skandinaviske lande har fået nye betingelser. Noget kunne derfor tyde på, at den internationale lancering, som altså bekræftes af Apple i brugerbetingelserne, ikke inkluderer Danmark. I hvert fald ikke i denne omgang.

Findes i to udgaver

Servicen kommer i to versioner. Basisudgaven som er gratis og den udvidede iTunes Match som koster $25 om året (jeg kender ikke den danske pris). Princippet i de to udgaver er det samme: Når man køber musik på en enhed, skubbes det automatisk til ens andre enheder. Det gælder ikke kun fremadrettet. Al det musik man har købt gennem iTunes, kan nu hentes på alle ens enheder fra skyen uden beregning. Med enheder skal forstås iPhones, iPads, iPod touch, Mac’s og PC’ere. Så længe de er knyttet sammen med samme iTunes-konto, kan man hente købt musik som man vil på alle de andre enheder.

Dette er en betydelig fordel sammenlignet med tidligere. Her var en hentning lig et køb. Slettede man en sang og ville hente den igen, måtte man betale. Hentede man en sang på iPaden og ville hente den samme sang på iPhonen, måtte man betale. Med iCloud behøver man ikke tænke mere over dette, har man købt en sang én gang, er den gratis på alle ens andre enheder – præcis som vi kender der med apps og ebøger allerede. Det betyder også at man kan bruge sletning af musik meget mere fleksibelt, da man jo altid bare kan hente det igen fra skyen. iTunes Store holder helst styr på, hvad man tidligere har købt, så man altid kan hente det igen.

Den udvidede udgave

Det var basisversionen. Den udvidede version går et skridt videre. Her er det ikke bare musik man har købt gennem iTunes Store, der indgår i puljen. Hele ens iTunes-bibliotek er med. Uanset om man så har købt, stjålet eller byttet sig til det. Apple kalder det iTunes Match og det foregår ved, at man får skannet sit musikbibliotek, og herefter får adgang til den samme musik fra skyen.

Man behøver ikke selv uploade noget, man får automatisk adgang. Kun hvis iTunes Store ikke har den musik man har, skal det uploades. Det sparer selvfølgelig en for en enorm mængde tid. Da iTunes indeholder 18 millioner numre, er det meste dækket ind. Med iTunes Match får man altså adgang til al ens musik fra skyen fra alle ens enheder. Det er ikke bare smart, men rigtigt smart.

Ingen moralske pegefingre

Det koster selvfølgelig $25 om året, men mon ikke det skal ses som en slags kompensation til pladeselskaberne, da al musik der indgår i puljen næppe er købt og betalt. De $25 er selvfølgelig ikke en blåstempling af, at piramusik er i orden fremover, men det er befriende, at Apple bare vælger at inkludere det hele uden løftede pegefingre. De bekymrer sig ikke om, hvor folk har musikken fra, og lader det være op til folks egen moral.

Musikken afspilles i 256 Kbps, uanset om det man selv har skaffet er dårlige (eller bedre) kvalitet. Nogle vil savne lossless musik, men 256 kbps er rigtigt godt og rigeligt til de fleste.

torsdag den 15. december 2011

Apple dominerer Google

Google har netop annonceret, hvilket ord der har været de mest søgte i 2011. Og selvom det absolut mest søgte ord ikke stammer fra Apple, så er deres fingeraftryk stadig overalt i søgeresultaterne.

Når det kommer til de mest søgte ord inden for forbrugerelektronik, bliver de fem øverste pladser nemlig fordelt således, at Apple indtager de første tre pladser og henviser konkurrenterne til de øverige resultater. Altså nærmest på samme måde som det ser ud i virkeligheden.

1: iPhone

2: Apple

3: iPad

4: Sony Ericsson

5: Samsung

Samtidig dukker søgeordet iPhone 5 også op som det hurtigste voksende søgeord i 2011, og det er altså vel og mærke en model der endnu ikke findes. Alligevel er der også mange er gerne vil se et billede af den, og således var iPhone 5 det andet mest søgte billederord, kun overgået af teenage idolet Justin Bieber.

Du kan se alle listerne inde på googledkpress.blogspot.com og se de mest søgte danske kendisser, populære søgninger for musik, billeder, mad, politikere og meget andet.

Yahoo annoncerede for kort tid siden også deres liste over de mest søgte ord, og der var det også iPhone der var at finde øverst på listen.

onsdag den 7. december 2011

Rygte: Apple tester quad-core iPhone med 720p

Apple er i fuld gang med at teste både dual-core og quad-core iPhones med forskellige opløsninger.

Apple er ifølge den tyske hjemmeside Macerkopf i fuld gang med at teste en række forskellige iPhones, blandt andet nogle med en ny quad-coreprocessor.

Den nye udgave kan være en prototype af den kommende iPhone 5, som ventes til sommer.

Ifølge rygtet skulle Apple også lege med forskellige skærmstørrelser og opløsninger.

Apple er blandt andet i gang med at teste et skærm med 720p og 1280×720 pixels samt en lidt mere sær skærm med 1440×800 pixels.

mandag den 5. december 2011

Grafikdrivere peger på nye Mac Pro’s

I den seneste betaudgave af OS X Lion, er der fundet grafikdrivere, der understøtter nogle nye grafikkort af en type, som Apple kun bruger i Mac Pro.

I OS 10.7.3 (beta) er der fundet spor efter drivere til nogle nye grafikkort, der først lanceres i januar næste år, skriver MacRumors. Det er grafikkort fra AMD (Radeon) med kodenavnene Tahati, og det betyder, at der er nye Mac Pro’s på vej. Det er nemlig kun i Mac Pro, at Apple benytter desktop-udgaver af gradfikkort. I alle andre computere, inklusive iMac, benyttes der nemlig den mobile udgave af grafikkort.

I teorien kunne det være, at Apple bare vil understøtte nye grafikkort til de eksisterende Mac Pro’s, men det er normalt ikke sådan Apple plejer at gøre.



Der plejer kun at komme understøttelse af nye grafikkort, når der kommer en opdatering af computerne.

Seneste udgave af MAc Pro er mere end et år gammel, så der er også ved at være på tide med en opgradering.

torsdag den 1. december 2011

Infinity Blade II: Et nyt mesterværk på App Store


iOS-spillet Infinity Blade II vil med garanti slå benene væk under enhver iPhone-gamer, selv de garvede vil blive imponeret over, hvad iPhonen kan præstere rent grafisk.

iPhone-spillet Infinity Blade skabe med rette en del opmærksom på grund af den fantastiske grafik, da det udkom for et års tid siden. Nu er toeren så klar til de hungrende gamere, og endnu engang sættes der nye standarder for hvad iPhonen kan præstere.

Spillet er ikke mindre end fantastisk og et par niveauer over det vi så i etteren, specielt hvis man har en iPhone 4S eller en iPad 2. Det gælder ikke kun det grafiske, men også selve historien og den kunstige intelligens. Grundprincippet i spillet er den samme, nemlig at man skal kæmpe røven ud af bukserne og via genfødsler spiller den samme historie igen og igen. Denne gang giver det dog en del mere mening, da da ikke blot løse som som man starter for fra hver gang. Der er nemlig en mere tydelig udvikling fra gang til gang.

Det er ganske enkelt imponerende, at en enhed vi kan have i vores skjortelomme kan præstere så meget. Skal man koge det hele ned til et enkelt ord, så er Infinity Blade II et mesterværk. Jeg vil ikke kede læserne med flere ord (læs: jeg vil helle spille end skrive), men blot opfordre til, at man får investeret i spillet og kommer i gang. Og husk: Infinity Blade II fås kun til iOS.

Infinity Blade II kan hentes i App Store for 42 kroner – spillet er universelt og virker derfor også på iPaden.

Falske iPhones i omløb på nettet

En sort iPhone 4 16GB Black til 1898.07 kroner eller modellen større - iPhone 4 32GB til 2006,84 kroner. Det tilbud er en dansk forbruger faldet over, da han surfede efter mærkejakker på nettet.

Et hurtigt pristjek hos nogle af de danske teleselskaber afslører, at det dæleme er billigt for de smarte telefoner, der herhjemme gerne koster mellem 4000 og 6000 kroner.

Advarer imod hjemmeside
Og selv om du gerne vil spare mere end 50 procent på din nye telefon eller julegaven, så er det en rigtig dårlig idé at bestille de billige iPhones.

- Vi fraråder forbrugere at købe på den hjemmeside, siger Maria Jensen, jurist i e-handelsfonden, til ekstrabladet.dk.

Heldigvis droppede den smartphone-fristede mand at bestille en af de fancy telefoner. Havde han gjort det, var han efter alt at dømme endt med en gammel Nokia-model eller helt uden telefon.

Gooseparkasalg.com er navnet på hjemmesiden bag telefonfristelserne. Som navnet antyder er mobiler ikke det eneste, netbiksen kan tilbyde.

Den frister på dansk med alskens normalt meget dyre mærkevarer, som du kan købe til halv pris eller endnu billigere.

For eksempel Timberland-støvler, Moncler-jakker, Canada Goose-ditto, Nike-sko, tøj fra North Face og så videre.

Selv om Gooseparkasalg.com mestrer en slags dansk på hjemmesiden, huserer bagmændene dog langt fra Danmark. Domænenavnet er registreret i Kina og et vaskeægte falsknerforetagende ligesom stribevis af andre onlinebutikker, som ekstrabladet.dk igennem den senere tid har skrevet om.

De varer, du måtte modtage, når pengene er trukket fra din konto, er nemlig slet ikke den ægte vare. Tidligere på året modtog en række danskere i stedet for de smarte mobiler, de havde bestilt online, en gammel Nokia-model. Dengang stod fupfirmaet Telestar.dk bag.

Og det er netop, når du får leveret en vare, som ikke lever op til det, du har bestilt, at du får problemer.

Gør indsigelse
Nets, det tidligere PBS, understreger, at der er stor forskel på en 'ikke levering' og 'mangelfuld levering' i forhold til forbrugerens rettigheder.

Modtager du ikke varen, skal du først forsøge at få en afklaring fra netvirksomheden. Herefter kan du gøre indsigelse i din bank, som kan overføre pengene.

Får du derimod en forkert eller mangelfuld vare, skal virksomheden som udgangspunkt have mulighed for at udbedre problemet.

Er varen imidlertid så mangelfuld, at fejlen ikke kan være andet end bevidst, er det op til en konkret vurdering i din bank, om du kan få pengene tilbage.

- Der findes brodne kar. På et tidspunkt solgte en virksomhed ved navn Telestar.dk nogle påfaldende billige mobiltelefoner. Men bestilte man en ny, smart model, fik man typisk leveret en gammel Nokia. Her valgte bankerne alligevel at behandle sagerne som 'ikke-leveringer', fordi der var tale om en systematisk praksis fra virksomhedens side. Heldigvis er det et fåtal, der gør det bevidst, siger Søren Winge, pressechef i Nets.

- Men det er ikke en naturlig rettighed, at banken tilbagefører pengene, hvis du har valgt at modtage varen, siger Søren Winge.

Ny Galaxy Tab ligner stadig iPad

Den nye version af Samsung Galaxy Tab 10.1 ligner stadig en iPad, mener Apple, der nu forsøger med endnu et fogedforbud.

For nogle måneder siden lykkedes det Apple at få forbudt salget af Samsung Galaxy Tab 10.1 i Tyskland, fordi en dommer gav Apple ret i at Samsungs tablet lignede en iPad lidt for meget.

Dette skete til trods for, at Galaxy Tab er i widescreen-format og iPad i 4:3-format, og altså slet ikke ligner hinanden i formfaktoren. Til gengæld har Galaxy Tab den samme sorte ramme på skærmen som iPad, og det var det, der blandt andet fik dommeren til at fælde dommen.

Det har Samsung nu ændret, og sendt en ny tablet på gaden med en lidt lysere, omdesignet ramme i stedet under navnet Galaxy Tab 10.1N. Højttaleren er også flyttet, så den ikke sidder et sted, der kan ligne iPad’ens højttalerplacering.

Men det er ikke godt nok for Apple. De har også begæret fogedforbud mod den nye version af Samsungs tablet.

Afgørelsen i denne omgang falder 22. december, og det betyder, at Samsung i det mindste får julesalget med, inden Apple eventuelt får sin vilje.