torsdag den 13. december 2012

Kort-helvede er slut på iPhone


Efter lang tids rygter og snakken i krogene har Google nu langt om længe frigivet deres korttjeneste til iOS. Det betyder, at Google Maps nu igen kan pryde skærmbilledet på din iPhone, efter at Apple fjernede den med lanceringen af iOS 6 i september. Tak for den tidlige julegave, Google.

Beep-redaktionen har allerede smugkigget lidt på app’en, og er begejstrede: Umiddelbart slår den Apple Maps med flere længder. Brugerfladen virker lækker, og du har mulighed for at swipe med to fingre for at få funktionerne frem hurtigt og nemt.

Selvom navigationsdelen stadig er i betaudgave, virker både 'Street View', 'Offentlig Trafik' og 'Satellitbilleder' ganske fint, og i modsætning til den tidligere Google Maps-app, tilbyder den nye fuld navigation med stemmevejledning.

App’en er gratis og kan hentes i App Store. Den kommer med 29 forskellige sprog – også dansk.

mandag den 10. december 2012

Er iPhone 5S på vej?


Nye billeder kunne tyde på, at Apple allerede er gået i gang med efterfølgeren til iPhone 5, der udkom for få måneder siden
Så snart en iPhone er kommet på markedet, bliver den flået fra hylderne. Derfor går rygterne selvfølgelig konstant også på, hvornår det næste teknologiske vidunder fra Apple dukker op.

Nye billeder viser, at der måske snart er en opfølgning på vej til den seneste iPhone 5. Hjemmesiden www.iphone5parts.net har fundet frem til billeder, der kan ligne arbejdet på en bagside en S-udgave af 5'eren. De mener, at der kan være mulighed for at det er en opgradering, da et af billederne viser et X, hvor der burde være specifikke oplysninger. Normalt betyder et X, at det er en test-prototype.

Der er også ændringer inde i selve mekanikken, der tyder på, at det er en ny udgave, der er tale om. Ifølge hjemmesiden sidder hullerne til skruerne anderledes end de gør på den nuværende iPhone 5.
De seneste rygter om en nu iPhone er, at den vil komme omkring sommer 2013. Se billederne af den mulige iPhone 5S her (eksternt link).

tirsdag den 13. november 2012

Rygte: Næste iPhone klar til foråret

Hvis de seneste rygter taler sandt, så kommer vi næppe til at vente et år på næste iPhone.
Ifølge Digitimes, så har Apple fremskyndet godkendelsesprocessen for iPhone 5S, og starter første prøveproduktion op her til december. Oplysningerne stammer fra den kinesiske avis Commercial Times.

Årsagen er en meget høj fejlrate på iPhone 5, som følge af en vanskelig produktion for Foxconn. Mange af de iPhone 5 der forlader samlebåndet på fabrikkerne i Kina har mekaniske skavanker, som ridser og grater i metallet.

Apple ombytter defekte telefoner uden vrøvl, så kunderne lades ikke i stikken; Men det er jo dyrt i længden for Apple, og kunderne kommer til at vente endnu længere på deres nye gadget.

iPhone 5S ventes lanceret i 1. kvartal 2013.

Will it blend? – nu også med iPad mini

Galningene fra Blendtec tester iPad mini mod Kindle Fire og Nexus 7.

Gadgetverdenens svar på Motorsavsmassakren er tilbage i form af Blendtecs nyeste eksperiment: Hvem overlever en tur i blenderen bedst: iPad mini eller konkurrenterne fra Amazon og Google?

Se hvem der vinder den noget tåbelige konkurrence i videoen

mandag den 12. november 2012

Danske Spil må udskyde Mac-planer


Danske Spil er uden sammenligning Danmarks største spilleselskab, og med størrelsen følger også ambitioner om at være de bedste. På nogle områder halter det tidligere monopol dog et stykke efter konkurrenterne.

Et af dem er i forhold til den del af befolkningen, som bruger Mac.
På nuværende tidspunkt tilbyder Danske Spil nemlig kun poker (og kasino) til pc-brugere. I foråret lovede Direktør for Danske Licens Spil Jens Aaløse en Mac-løsning til pokerklienten senest pr. 31. oktober, men det løfte var han ikke i stand til at holde.

- Vi udvikler ikke selv og er afhængig af vores partner PartyGaming. Den rigtige og korte forklaring er, at de har måttet omprioritere i deres udviklingsafdeling, hvilket betyder, at den Mac-løsning, vi hungrer efter på det danske marked, er udskudt til Q1 i 2013. Desværre og problematisk, siger Jens Aaløse.

I samme periode har verdens største pokerselskab PokerStars lanceret et ganske glimrende produkt til både mobilen og tablets. I forvejen har Stars en Mac-klient, ligesom blandt andre Full Tilt samt flere udbydere på Ongames og Entractions netværk.

Målet hos Danske Spil og PartyGaming er også at blive bedre på mobil og tablet.
- Vi har aldrig lagt skjul på, at på poker- og kasinofronten er distributionen ikke bred nok til vores kunders forventning og heller ikke til vores egne ambitioner. Vi skal være bedre på både tablet og mobil. Der er vi et stykke efter konkurrenterne, siger Jens Aaløse.

Når det gælder Mac-brugere, er Apple ikke meget for at fortælle, hvor stor deres markedsandel er i verden og i Danmark. Flere forskellige undersøgelser peger på, at i størrelsesordenen 15 procent af alle danskere bruger Apples computere frem for en stationær eller bærbar pc.

søndag den 11. november 2012

Apple stopper patentkrig mod HTC



Apple og HTC har lagt boksehanskerne på hylden og indgået et patentforlig og en 10-årig licensaftale. Dermed er der sat stop for den første store patentkrig på smartphone-området.

Apple sagsøgte HTC tilbage i 2010, hvor den amerikanske it-gigant beskyldte konkurrenten for at krænke sin patenterede iPhone-teknologi.

Det var Apples første store juridiske angreb på en producent, der benytter Googles Android styresystem.

Aftalens detaljer er endnu ikke lagt frem, men Apple-chef Tim Cook siger i en fælles pressemeddelelse, at han er glad for at have indgået forlig med den taiwanske konkurrent.

Topchefen hos HTC, Peter Chou, er også begejstret for at få tvisten løst, så firmaet kan "fokusere på innovation i stedet for retssager".

Siden Apple lagde sag an mod HTC voksede patentkrigen til at omfatte konkurrenter som Samsung Electronics og Googles Motorola Mobility-afdeling.

IPhone-skaberne vandt i august et sagsanlæg mod Samsung til værdi af mere end seks milliarder kroner, mens en sag mod Motorola ikke har givet nogen klar vinder.

I sagen mod den taiwanske telefonkæmpe er det lykkedes Apple at afbryde konkurrentens varestrøm ind på det vigtige amerikanske marked.

Det skete, da USA's internationale handelskommission afgjorde, at HTC havde forbrudt sig mod et ud af fire patenter, som Apple havde anfægtet. Handelskommissionen valgte at indføre et salgsforbud mod nogle af HTC's produkter.

fredag den 2. november 2012

Eplehuset udsat for hackerangreb

IT-kriminelle har hacket sig adgang til blandt andet Eplehusets netbutik. Alle passwords er blevet nulstillet

Firmaet, der leverer netbutiksløsningen til Apple-forhandleren Eplehuset, er blevet hacket. Det skriver Eplehuset i en mail, som i dag er blevet sendt til firmaets kunder.
Ifølge mailen har uvedkommende fået adgang til Increos servere, som indeholder Eplehusets kundedatabase med blandt andet passwords til eplehuset.dk.
Eplehuset har nulstillet alle passwords i systemet, og har du brugt samme password andre steder på nettet, opfordrer Eplehuset dig til at ændre disse.

Kundernes kreditkortoplysninger bliver ikke opbevaret på de hackede servere, så disse oplysninger er altså ikke kommet i forkerte hænder.

Nulstillingen af passwords betyder, at du ved næste besøg på eplehuset.dk da skal generere et nyt password ved at trykke på 'Glemt dit password?’-knappen. Det nye password vil så blive sendt til dig i en mail.

Du kan læse mere om angrebet på Increos hjemmeside.
Angrebet er blevet meldt til politiet.

Test af iPad mini


Med iPad mini behøver man ikke længere en taske for at kunne tage sin iPad med sig – den passer ned i en jakkelomme

Da Apple lancerede den første iPad trak man eftertrykkeligt fra konkurrenternes tablet-computere. De har allesammen lige siden kæmpet en brav kamp for at matche iPad’ens materialer, præstation og skærmkvalitet. Men på ét punkt har konkurrenterne klaret sig bedre. De har nemlig tilbudt tablets i alle mulige størrelser, hvilket betyder, at man har kunnet finde alt fra store alternativer til den bærbare computer til meget små tablets, som er nemme at tage med rundt. De seneste år er rygterne om en mindre iPad så blevet hyppigere og mere konkrete, og nu er den her så, iPad mini.
 
Stor af at være lille
Kort sagt er iPad mini en iPad 2, som er blevet 4 centimeter mindre i højden og 5 centimeter mindre i bredden. Det er i alt 40 procent mindre, hvilket gør tablet-computeren så lille, at den nu passer i en stor bukselomme eller jakkens inderlomme. Eller for dem af jer, som kan huske Apples lancering af den første iPad, som blev taget op ad en kuvert, så passer iPad mini nu i en A5-kuvert i stedet for en i A4-størrelse. Det gør, at man kan holde den med en hånd og navigere med den anden.
 
iPad mini sammenlignet med iPad 4
Fordi det er lykkes for at Apple at krympe rammen rundt om skærmen, så er skærmen nu på 7,9”, hvilket blot er 19% mindre end på en fuldvoksen iPad. Og i sammenligning med konkurrenternes små tablets, som typisk har skærme på 7”, så får man med iPad mini en enhed, der typisk er både tyndere og lettere. Sammenlignet med den store iPad er den hele 23% tyndere og vejer blot halvt så meget. Trods dette er byggekvaliteten godkendt, og føles både stabil og lækker i hånden.
 
Overraskende hurtig
På indersiden sidder samme A5-processor som i den gamle iPad 2, og man kunne med god grund forvente, at iPad mini skulle føles lidt langsom i forhold til iPad 3 og frem for alt i forhold til den nye iPad 4, men vores test viser noget andet. Geekbench mener, at regnekraften snarere er at sammenligne med iPad 3. Hvad angår 3D-grafik synes Antutu, at den er hurtig som en iPad 4, og Gensystek, som måler den samlede præstation, er enig. Det kan dog forklares med, at man på iPad mini ikke behøver at flytte rundt på lige så mange pixels på skærmen.

Hvad angår hverdagsbrug, så må vi også her sige, at den ikke føles specielt langsom. Og at surfe på nettet går i følge Browsermark lige så hurtigt som på en iPad 3. Selvfølgelig kan man mærke, at store apps åbner lidt langsommere, men hvis man ikke lige sidder og sammenligner side om side, så går det ikke ud over brugeroplevelsen.
 
Skærmen
Apple var først ude med skærme, som er så højtopløste, at øjet ikke kan se de enkelte pixels. Retina Display, som Apple kalder det, kom først på iPhone 4 og siden på iPad 3 for siden at blive standard på alle iDimserne og nu senest på den bærbare computer MacBook Pro. Derfor er det lidt skuffende, at man på iPad mini må nøjes med en opløsning, som ikke er højere end på budget-tablet-computeren Google Nexus 7.
På den anden side kan man sige, at det er den samme opløsning som på en iPad 2, men på en mindre skærm, hvilket giver større pixel-tæthed. Så skærmen på iPad mini føles altså alligevel skarpere. Den er desuden mere lysstærk og har bedre farvegengivelse – faktisk på præcis samme niveau som retina-skærmene. Så kan man leve med en sjælden gang imellem at lægge mærke til pixels på skærmen, så er det helt generelt en rigtig god skærm.
 
Lille men moderne
Da vi til at starte med sammenlignede iPad mini med en iPad 2, så må vi retfærdigvis påpege, at al indmaden er opgraderet til den nyeste standard. Den har et 5 MP kamera, som filmer i 1080p Full HD opløsning samt et frontkamera i HD-kvalitet (720p) til Facetime-videosamtaler. Billedkvaliteten er ikke helt på niveau med de bedste i markedet, men i samme klasse som med iPhone 4.
Opkoblingerne kommer også med den nyeste teknologi med dobbelte frekvensbånd for trådløse netværk, så man kan opnå Wi-Fi-hastigheder på op til 150 Mbit/s. Og køber man en model med indbygget 3G, så får man DC-HSDPA, hvilket giver op til 41 Mbit/s. Ikke lige så hurtigt som 4G, men stadig hurtig nok til de fleste.
På undersiden sidder den nye, lille Lightning-kontakt, som gør, at der er blevet plads til stereohøjttalere. Har man ældre Apple-tilbehør, kan iPad mini altså ikke dockes uden en adapter. Men som ejere af iPhone 5 nok allerede har indset, så må man bide i det sure æble og acceptere, at det er den nye standard.
Naturligvis man til sin mini købe skærmbeskyttende Smart Cover, som findes i seks forskellige farver. Selve iPad mini fås med sort forside og skiffergrå bagside eller hvid forside og sølvbagside.
 
Konklusion
iPad mini giver en fuldstændig iPad-oplevelse, men i et betydeligt mere lommevenligt format. Til trods for, at den er så lille og tynd, har man alligevel fået plads til en imponerende stor skærm, hvis eneste ulempe er, at den ikke er helt så skarp som storebrødrenes retina-skærme. Og kan man nøjes med den mindre model uden 3G og 16 GB lagerplads, så er den ikke engang specielt dyr. Det her er ikke en iPad for den, der ligger hjemme på sofaen. Det er en iPad man altid kan – og vil – tage med sig.

Opdatering klar til din iPhone

Der er netop kommet en opdatering ud til iPhone-brugerne, der en del fejl på dine enheder. Se hvad den gør og opdatér allerede i dag.

Om kort tid er det muligt at få en lang bedre kort-oplevelse, hvis vi skal tro Apples nye opdateringer. De kom i går ud med to styks - en til de almindelige brugere og en beta-opdatering til udviklerne, der skulle rette op på større fejl som blandt andet kortet.
Så hvis du kører den nyeste version af iOS 6 på din telefon, kan du i dag hente den første opdatering til mobilen kaldet 6.0.1, der retter op på en hel del småfejl på de forskellige transportable enheder som iPad, iPod og selvfølgelig iPhone.

Se hvad den retter op på:
  • Retter en fejl, der forhindrer iPhone 5 i at installere softwareopdateringer trådløst via almindelig netværk.
  • Løser en fejl, hvor vandrette linjer kan vises på tværs af tastaturet.
  • Løser et problem, der kan forårsage kameraets blitz ikke at slukke.
  • Forbedrer pålideligheden af iPhone 5 og iPod touch (5. generation) når den er tilsluttet til krypterede WPA2 Wi-Fi-netværk.
  • Løser et problem, der forhindrer iPhone fra at bruge det trådløse netværk i nogle tilfælde.
  • Konsolideret Brug Cellular data switch til iTunes Match.
  • Løser et adgangskode bug, der til tider får adgang til Passbook pass detaljer fra låseskærmen.
  • Retter en fejl påvirker Exchange møder.
Desværre byder den nye opdatering ikke på meget hjælp for 3 og Telias kunder, som gerne vil på 4G-netværket, som flere ellers havde håbet på.

Sådan opdaterer du:
Du kan gøre det trådløst på mobilen. Gå ind i Indstillinger, Generelt og Softwareopdatering. Så spørger enheden dig, om du vil installere et eksternt program, som lægger sig ud som en app. Den hedder kort og godt 'iOS Updater'. Tryk på den tryk derefter 'Hent og installer' og så er du klar. Selve opdateringen fylder 69 MB.

Molyneux' Curiosity kommer i næste uge


Peter Molyneux, som de fleste kender som skaberen af Theme Park, Theme Hospital og især Fable, har premiere på sin næste titel i næste uge.
Det længe ventede Curiosity - What's Inside the Cube?, som har været hypet blandt tidens kommende iPhone-spil, udkommer den 7. november præcis kl. 9:22 dansk tid. Det fremgår ikke, hvorfor det lige skulle foregå på det klokkeslæt.


Idéen med spillet er, at en enorm klods med 60 milliarder stumper skal hakkes i stykker. Du er ikke ene om opgaven, men udfører den sammen med alle andre, der ejer spillet. For hvert lag kommer der ekstra minispil og sociale begivenheder, som skal stimulere spillernes interesse for at søge dybere ned i kubens dybde. Den spiller, der først når til kernen, får en præmie, der ifølge Peter Molyneux vil ændre vedkommendes liv for altid.

Spillet er udviklet af Molyneux' nye hold, 22Cans, og byder på et gigantisk, socialt eksperiment på iPhone og iPad. I titlen skal du hakke en stor kube i stykker sammen med tusindvis af spillere, og for hvert lag, der går i stykker, byder spillet på små præmier eller udfordringer. Spørgsmålet er i sidste ende, hvem der får smadret kubens sidste stykke, og hvad der bliver af præmier til vedkommende.

Curiosity bliver gratis at hente. Du kan holde øje med spillet på Facebook.

Se præsentation af spillet her

Du får en iPad i julegave



De mobile enheder hitter stort, lyder analysen fra to tech-eksperter, der blandt andet spår fitness- og sundheds-gadgets en stor fremtid.

i år vil der ligge tavlecomputere og smartphones under flere juletræer end nogensinde før, og faktisk er teknologi nu blevet så attråværdigt, at tre ud af fire amerikanere forventer at give noget elektronisk, når julefreden sænker sig om kun to måneder.

Sådan lyder analysen fra to analytikere i en af verdens største brancheforeninger for forbrugerelektronik, CEA, der også står som arrangør af det gigantiske Consumer Electronics Show i Las Vegas, der løber af stablen i januar hvert år. CES er ofte der, hvor de store elektronikselskaber, minus Apple, lancerer deres nye produkter, og det er også her, den årvågne elektronikinteresserede vil kunne spotte de spirende trends, der de kommende år vil vokse sig almindelige i vores liv. Som en konsekvens af den hastige udvikling på området, forsøger CEA sig i år med en række arrangementer, kaldet CES Unveiled, hvor organisationen i Stockholm i mandags løftede sløret for nogle af de trends, der vil være markante til den kommende CES-messe.Og når den oprinder til januar, er der altså en god chance for, at du har fået en tavlecomputer i julegave, forklarede CEA til CES Unveiled i Stockholm.»Det er en tendens, der handler om den værdi, som teknologi skaber i folks liv. Det er en værdi, der gør livet bedre – og det er en gave, som man gerne vil give til andre,« siger Steve Koenig, der er brancheanalytiker hos CEA i USA.

CEA spår, at der til jul i år vil udbryde det, organisationen kalder »tablet frenzy« – eller på godt dansk: Tavlecomputeramokløb. Selv om iPad og andre tilsvarende tavlecomputere har været på markedet et par år efterhånden, er det fortsat hovedparten af befolkningen i den vestlige verden, der ikke har en af slagsen – og samtidig er konkurrencen efterhånden så veludviklet, at priserne bliver presset så langt ned, at tavlecomputeren er kommet inden for de flestes rækkevidde.

Det sås blandt andet med den nylige lancering af billigudgaven af Apples iPad Mini eller Google Nexus 7, der begge fås for under 3.000 kroner. Den større relevans af tavlecomputere betyder, ifølge CEA, at 8,3 procent af amerikanerne ønsker sig en tavlecomputer til jul, mens kun 4,5 procent ønsker sig fred og kærlighed. 4,3 procent ønsker sig en smartphone – men her hører det med i ligningen, at størstedelen af amerikanerne i forvejen har en smartphone.

At tavlecomputere nu er en faktor, der driver meget af den digitale udvikling, skyldes ifølge CEA både priserne, men også at mange generelt er blevet mere digitalt erfarne – og så har det også en betydning, at både Android, iOS og Windows (og Windows Phone) er blevet opdateret i løbet af efteråret.

CEA argumenterer også for, at vi står på tærsklen til den anden digitale tidsalder, hvor vi først for alvor vil begynde at fornemme de muligheder, den digitale verden rummer. Det første årti gik således med digitalisering af blandt andet musik, film og medier – og med udbredelse af digitale teknologier som smartphones og tavlecomputere. Nu kommer det andet digitale årti, hvor der vil spire nye tjenester og muligheder frem, som man ikke umiddelbart havde set komme. Et af disse områder er sundhed og fitness, hvor der allerede i dag er et væld af smartphone-relateret udstyr til såkaldt »self-tracking« – altså overvågning af hvor mange skridt, man tager, hvad man spiser, hvor meget sport man dyrker, og hvor godt man sover om natten. Og meget andet.


mandag den 29. oktober 2012

Steve Jobs' sidste projekt


Godt et år efter at grundlæggeren af Apple, Steve Jobs, døde af kræft, er hans sidste projekt blevet færdig på et værft i Holland.

Den 260 fod lange yacht er Steve Jobs sidste og imponerende projekt.
Perfektionisten ønskede endnu engang at skabe noget af det ypperste – denne gang beregnet til sejlads på de store have.

Steve Jobs ’blandede sig’ i alt fra design til valg af de fineste materialer, der kan opdrives.
Han fik blandt andet chef-ingeniøren bag designet af Apple-butikkerne til at designe særligt vinduesglas til skibsskroget af aluminium.

Jobs var nærmest besat af at få skibet bygget færdigt.
- Jeg ved godt, at jeg måske efterlader Laurene (Jobs' kone, red.) en båd, der kun er halvt bygget færdig. Men jeg bliver ved. Ellers indrømmer jeg jo bare, at jeg skal dø, sagde Steve Jobs til Walter Isaacson, der har skrevet den seneste biografi om manden, der bliver betegnet som et reguært geni.

Skibet er netop blevet døbt 'Venus', og det blev i weekenden vist frem for første gang i Holland. Det er dog uvist, hvornår Venus skal på sin jomfru-sejlads.


Jobs' familie har foræret alle, der har været med til at bygge skibet en iPod Shuffle sammen med en personlig takke-skrivelse.

fredag den 26. oktober 2012

Apple har sat priserne op i App Store

Man kan ikke klandre Apple for ikke at tænke i kroner og øre. Bundlinjen bugner og kvartal efter kvartal præsenterer elektronik-giganten nye rekordoverskud. Og det er der selvfølgelig gode grunde til.

Den mest succesrige telefon og en ditto iPad, som indtil videre er solgt i 100 millioner eksemplarer, rykker fint på plussiden, men der heller ingen tvivl om at Apple tjener gode penge i den App Store, hvor der nu er omkring 700.000 forskellige apps.

Det er ikke alle, der koster kroner, hvor Apple efterfølgende kan hæve 30 procent af beløbet til eget regnskab, men rigtig mange koster 6, 12 eller 18 kroner. Eller det vil sige, at det gjorde de.

For nu har Apple sat priserne op, så de billigste apps, som ikke er gratis, nu koster 7 kroner. De næstbilligste koster 13 kroner og i stedet for 18 kroner trækker Apple nu 19 kroner for en spilapp som Where's Wally.


I stedet for 24 kroner skal man nu betale 25 danske kroner og en app som Endomondo, der indtil nu har kostet 30 kroner i pro-udgaven, den koster nu 32 kroner.
Hvad mener du om prisstigningerne? Er det ok eller holder det på ingen måde? 

tirsdag den 23. oktober 2012

iPad får en overhaling

Ud over nye Mac-computere og den nye iPad Mini, så har Apple også lanceret en ny udgave af iPad.

Designet forbliver det samme, men den nye maskine har nu Lighting Port, og så er chippen indeni den nye A6X, der er dobbelt så hurtig i forhold til forgængeren, A5X.

Apple understøtter nu også flere LTE-frekvenser, blandt andet 1800 MHz, der i Danmark benyttes af 3, Telia og Telenor. Der er dog stadigvæk ingen understøttelse for 2600MHz-båndet, der bruges af TDC, så her skal du stadigvæk koble dig op via DC-HSDPA, der dog også levere pæne hastigheder.

Den nye iPad har frontkamera med 720p HD-opløsning, og Apple lover også bedre Wi-Fi-hastigheder og rækkevidde indenfor hjemmets fire vægge. Batterilevetiden forbliver på cirka 10 timer på en fuld opladning.

Apple har ikke pillet ved prisen, så du skal stadigvæk hive 3.700 kroner op af lommen for den billigste model.

Apple lancerer også flere nye computere

Apples nye 13-tommers MacBook Pro er netop blevet lanceret. Den nye MacBook deler teknologi med den eksisterende 15-tommers MacBook, hvilket betyder, at den får en ny skærm med Apples Retina-teknologi.

Det betyder, at skærmen får en rundt regnet dobbelt så høj opløsning i forhold til din fladskærm hjemme i stuen. Opløsningen er på 2.560 x 1.600 pixels, hvilket vil give en meget høj grad af detaljerigdom.

Den nye MacBook har to Thunderbolt-porte, HDMI-port samt et par USB 3-porte. Grundmodellen får en 2,5GHz i5-processor, 8GB RAM og en SSD-hardisk på 128GB
Der er ingen tvivl om, at denne nye MacBook Pro på 13 tommer er en af de nyheder, som mange har ventet på, da den giver en klart bedre ydeevne, samtidig med at den bliver tyndere og lettere - faktisk bliver den et halvt kilo lettere end 2011-modellen.

Prisen kommer til at ligge på omkring 12.000 danske kroner, hvilket må siges at være et væsentligt prishop i forhold til den tidligere version.

Også ny iMac
Dette er en af de helt store nyheder her til aften, da det efterhånden er ved at være længe siden, at denne produktlinje er blevet opdateret.

Den nye 2012-iMac får som forventet en Core i5 eller i7 Ivy Bridge-processor. Den vil kunne fås med enten en 21,5-tommers eller en 27-tommers skærm. Den mindre version kommer med et HD-display, mens storebroren får en opløsning på 2.560 x 1.400 pixel, altså ikke Retina, hvilket er et lidt spøjst valg fra Apples side. Begge modeller bliver udstyret med GeForce 660M-grafikprocessorer, op til 32GB RAM og masser af harddisk-plads.

Men også designet får sig en større overhaling, da den nye model bliver en hel del tyndere, og glas og metal mødes i en glidende overgang.

21,5-tommers-versionen kommer til at koste fra lige under 10.000 kroner, mens storebroren, der også har langt flere hestekræfter, kommer til at få en startpris på ca. 13.500 kroner.

Ikke kun én ny Mini
Også Mac Mini bliver opdateret i dag. Der kommer nemlig to nye versioner af den lille computer. Den ene får en 2,5GHz i5 Ivy Bridge-processor, 4GB RAM og 500GB harddisk. Den kommer til at koste omkring 4.500 kroner.
Der vil også komme en kraftigere version til omkring 7.500 kroner, der til gengæld byder på en i7-processor.
Begge versioner får en Intel HD 4000 grafikprocessor, hvilket betyder, at du ikke skal regne med at kunne trække de nyeste spil på dem, men til gengæld er det rigeligt til at kunne fungere som mediecenter. Begge versioner får også USB 3, Bluetooth 4, læser til SD-kort samt HDMI.

Her er den nye iPad Mini

Apple har netop afsløret iPad Mini; en mindre udgave af den oprindelige tablet, nu med 7,9 tommer skærm, en profil på 7,2 millimeter og en vægt på 300 gram.

”Den kan holdes i én hånd,” lød det fra Apples Phil Schiller, da han præsenterede den ved et pressemøde i San Jose i Californien. Han påpegede, at den er lige så tynd som en blyant og vejer omkring det samme som en notesblok.



Den mindre skærm har stadigvæk 4:3-format og beholder den oprindelige skærmopløsning fra iPad og iPad 2 på 1024 x 768 pixel. Designmæssigt henter den inspiration fra iPod Touch med en tyndere kant i siderne.

Phil Schiller brugte tid på at forklare, hvorfor iPad Mini er bedre end Android-konkurrenterne med 7-tommer skærm. Han forklarede, at iPad og iOS udnytter skærmen bedre end Android til at vise reelt indhold, og at det giver en bedre brugeroplevelse.

Han kritiserede også Android-platformen for at levere ”opskalerede mobil-apps” til tablets, og påpegede, at der nu er over 275.000 iPad-optimerede apps i Apples egen App Store.

Den nye iPad Mini bruger samme A5-chip som iPad 2, har frontkamera med 720p HD-opløsning til videochat, og et 5-megapixel kamera på bagsiden. Ligesom de større iPads, så kommer den i modeller fra 16 til 64 gigabyte lagerplads, og kan fås med Wi-Fi og i udgaver med indbygget LTE. Batterilevetiden er på 10 timer.

Wi-Fi-modellerne kan forudbestilles fra den 26. oktober, og ankommer i butikkerne den 2. november – også i Danmark. Vil du have modellen med indbygget LTE, så skal du vente lidt længere. Den ankommer medio november i USA, og vil derefter langsomt rulle ud til resten af verdenen.

Danske Priser

Wi-Fi
16GB DKK2599
32GB DKK3299
64GB DKK3999

Wi-Fi + Cellular
16GB DKK3599
32GB DKK4299
64GB DKK4999

Se aftens Apple-event på dit Apple TV


Det nye ikon er dukket op i opsætningen på flere brugere af MacRumors Apple TV-enheder. I praksis regner vi med at det betyder, at man i aften kan følge Apple-eventet live, når det går løs klokken 19 dansk tid. Så har du et Apple TV, så kan du selv følge med derhjemme.

Det er ikke første gang, at Apple på denne måde streamer deres liveevents, og sidst vi så det i samme stil var tilbage i 2010, hvor man under titlen "Back to the Mac" blandt andet lancerede Mac App Store og den 11,6 tommer lille MacBook Air.

Apple overvåges af Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden har irettesat Apple for deres garanti, og nu holdes elektronikleverandøren under overvågning.

Forbrugerombudsmanden havde indledt en sag mod Apple, fordi det var hans opfattelse, at Apples garanti var nærmest uforståelig, at det var svært at gennemskue, hvad der var garantiens indhold, og at garantien på visse punkter stillede forbrugerne ringere, end de er stillet efter købeloven.

Forbrugerombudsmanden forlangte, at det kom til at fremgå klart, hvad der er garantiens indhold, og at forbrugernes ufravigelige rettigheder efter købeloven ikke berøres af garantien.

Apple har rettet ind. Selve garantiteksten er uændret, men der er tilføjet et afsnit hvor det fremgår hvordan garantien fortolkes i forhold til danske forbrugere.

”Jeg ser præciseringen af garantien som et væsentligt skridt i den rigtige retning”, siger forbrugerombudsmand, Henrik Øe, og tilføjer:
”Det er vigtigt, at forbrugerne kan se, hvilke fordele garantien giver dem, så de ikke vildledes om deres rettigheder efter købeloven.”

Forbrugerombudsmanden vil nu holde øje med, hvordan den nyaffattede garanti administreres i praksis af Apple og Apples forhandlere.

Apple har ikke brudt Samsung-patenter i Japan

Så er der lidt nyt fra vestfronten i krigen mellem Apple og Samsung.

Denne gang er det fra slagmarken i Japan, hvor Apple netop har vundet en lille sejr. Efter at have tabt en appelsag i Storbritannien, hvilket betyder, at Apple nu skal officielt undskylde overfor Samsung, får Apple nu et plaster på såret.

En domstol i Tokyo mener nemlig ikke, at Apple har brudt Samsung-patenter i forhold til måden, de to firmaers smartphones håndterer Airplane Mode på, skriver Foss Patents. Det kommer oven i en sejr fra september, hvor Apple fik medhold i, at de ikke har brudt et Samsung-patent, der vedrører app-downloads.

Begge sager drejer sig om iPhone 4 og 4S, som Samsung altså mente var i strid med patentretten. Der er stadig en enkelt sag tilbage i Japan omkring anvendelse af forside-skærmen, som afgøres senere.

søndag den 21. oktober 2012

Bliv skribent på Macnewsdk

 

Har du stor interesse og viden inden for Apple universet og samtidig skriveværktøjet skruet ordentligt på? Så er du måske den, vi søger.

Macnews søger fra tid til anden nye skribenter, som har mod på at skrive artikler, som du mener mangler at blive præsenteret, beskrevet, kritiseret og/eller rost.



Vi giver dig muligheden for at blive fast skribent eller bare indsende et par artikler en gang imellem som gæsteskribent.

Og du behøver ikke at være professionel eller have ambitioner om at blive det, for en af magasinets styrker er netop at mange af artiklerne skrives af helt almindelige kvinder der, der har en passion for det de skriver om.

Som skribent får du indflydelse og mulighed for at skrive om netop det der har din interesse. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, men så er der heller ikke nogen der pålægger dig opgaver som du ikke har lyst til.

Har dette din interesse skal du sende din ansøgning til Macnewsdk@gmail.com

onsdag den 17. oktober 2012

Apple lancerer noget nyt på tirsdag

Med officielle invitationer til et pressemøde, hvor man vil vise 'en lille smule mere' frem, har Apple bekræftet, at vi nok får en iPad mini tirsdag.

Apple udsendte i aftes en invitation til de amerikanske journalister som man gerne vil have med til den ventede lancering på tirsdag den 23. oktober - altså om under en uge. Men efter de seneste dages rygter, så er der nok også mere i vente end en enkelt lille iPad

På invitationen står, at Apple har "en lille smule mere at vise jer", hvilket er en ganske klar hentydning til at der kommer en mindre iPad.

Hvis man skal stole på de hidtige rygter om iPad Mini, så vil den have en 7,85-tommer skærm og vil være tilgængelig i de sædvanlige hvide og sorte farver.

Sitet Appleinsider mener at vide, at iPad mini kommer i hele 12 forskellige udgaver fra 8Gb til 64 GB med Wifi og 3G/4G, og dermed når vi helt op på 24 forskellige iPads. Historien bygger på en intern lagerliste, hvor de nye modelnumre skal figurere.

Hvad 'We've got a little more to show you', som der står på invitationen nøjagtigt kommer til at betyde, det må vi vente med at finde ud af, men vi tror også på at Apple præsenterer en ny Mac mini-computer og en 13 tommer MacBook Pro med Retina-skærm.

mandag den 15. oktober 2012

Fem fantastiske iPhone 5-apps


Med en iPhone 5 får du fulde fire tommer skærm, og så er det da trist kun at udnytte 3,5. Vi har fundet nogle gode apps, der alle udnytter hele skærmen på iPhone 5.

Den 1.136 pixel lange iPhone 5 har gjort det til en lidt speciel oplevelse at lukke mange gamle applikationer op. Letterbox-featuren, hvor man får sorte bjælker i hver ende af den brede 16:9-skærm er ikke den fedeste, så mens vi venter på at alle de gamle applikationer bliver godkendt i App Store, så de fylder hele skærmen, kan du hente disse apps og være sikker på at få fuld valuta for pengene.

Echofon Pro for Twitter
Fri for reklamer er det bestemt godt givet ud at betale 30 kroner for den nok bedste Twitter-klient. Lynhurtig og med plads til masser af tekst - vi elsker denne applikation. Vil du først prøve dig frem, så findes der også en fin gratis version med lidt reklamebannere.
Pris: 30 kroner i App Store

Flipboard
Er du mere til det visuelle end en gennemgang af nyhederne i en almindelig RSS-reeder kan give dig, så er det måske værd at kigge nærmere på Fliboard. Som i de andre iPhone 5 applikationer, så er der nu endnu mere plads til de gode billeder, som man let og elegant flipper imellem. Flot app, der gør det til en helt ny oplevelse at hoppe mellem sociale medier og de nyeste nyheder. En absolut must-have-app.
Pris: Gratis i App Store

Asphalt 7: Heat
Racerbilspil i ekstra bredde. Der er knald på, når man hamrer gennem gaderne i Asphalt 7: Heat og det er bestemt ikke blevet mindre sjovt, at man nu har fornemmelsen af at sidde endnu længere fremme i bilen. Godt spil og god app til 6 kroner.
Pris: 6 kroner i App Store

Navigon Europe
Man kan sige meget om prisen, men 669 kroner er ikke billigt for en applikation til en telefon. Når det så er sagt, så har man med Navigons applikation en fuldgod erstatning for den GPS-enhed man hidtil har haft siddende i forruden på bilen. Med iOS 6 har vi fået Apple Maps, men der er nu stadig meget godt at hente ligesom sikkerheden og tilliden hos Navigon endnu ikke har lidt noget knæk.
Pris: 669 kroner i App Store

GoodPlayer
Næsten alt det som VLC var tidligere. En videoafspiller, der modsat Apples egen af slagsen kan æde snart sagt alle formater. GoodPlayer koster 18 kroner, men så kan den til gengæld også give dig film i hele skærm-bredden.
Pris: 18 kroner i App Store

mandag den 8. oktober 2012

Satser Apple stort på iPad Mini ?

Ifølge The Wall Street Journal, så har Apple forudbestilt 10 mio. iPad Mini.
Apple tror fuldt og fast på succes for den ny og mindre iPad, der ventes præsenteret i denne måned. Kilder i det asiasiske produktionsmiljø fortæller at Apple har lagt forudbestillingter på 10 mio. enheder til dette kvartal, lyder det fra avisen The Wall Street Journal.

Det skulle være dobbelt så meget som Amazon har i ordre, for deres populære 7" tablet kaldet Kindle Fire.

Hvis de foreløbige rygter om iPad Mini er rigtige, så bliver der tale om en tablet på 7,85" i 4:3 format med en opløsning på 1024x768 (svarende til de første to store iPad-modeller). Pga. skærmformatet kan størrelsesforholdet ikke  sammenlignes med de tilsvarende 7" Android-tablets, da iPad Mini vil være 35-40% større.

Apple ventes at sende invitationer ud i denne uge, til et lancerings-event onsdag d. 17/10. Det er dog endnu kun rygter, ligesom der heller ikke er nogen indikationer af prisniveau.

lørdag den 6. oktober 2012

Nu er den her: App'en der kan lave kaffe


igår var der international premiere på en app fra danske Scanomat, der gør det muligt at brygge sin kaffe via mobilen. 

Scanomat i Kokkedal i Nordsjælland har nemlig lavet en app, der kan bruges til at styre firmaets seneste kaffemaskine, TopBrewer - TopBrewer er også navnet på appen.

"Vi har været undervejs i halvandet år. Vores tilgang er at redefinere kaffemaskinen. TopBrewer er et minimalistisk design med en hane på en bordplade – resten er skjult nedenunder. Og vi var ikke meget for at lade et stort keyboard tage plads, og derfor gav det god mening at udvikle en app, der gør, at man styrer kaffebrygningen via sin mobil," siger Frederik Vibe, der er projektleder for app-udviklingen hos Scanomat.

Han forklarer, at de med appen bevarer det minimalistiske design i kaffemaskinen, samtidig med at brugeren kan designe sin kaffeoplevelse. ”Man kan trykke på en knap og få sin kaffe, man kan følge brygningsprocessen, og man indstille kaffen efter egen smag – og gemme den. På den måde kan man få kaffen på den måde, man måtte ønske den, uanset hvor i verden man støder på TopBrewer." I første omgang er TopBrewer-app'en udviklet til iPhones og iPod Touch.

Sådan er det gået Apple uden Jobs


Mange troede, at Apple-stifter Steve Jobs' død markerede begyndelsen på enden for Apple.
De tog fejl. Analytikerne, bloggerne og eksperterne, der malede fanden på væggen, da Apples stifter Steve Jobs døde den 5. oktober sidste år. 56 år gammel.
For den store nedtur i aktieprisen, som mange havde troet ville indfinde sig uden Jobs ved roret, er udeblevet.

Da markedet lukkede i går fredag, lå det amerikanske firmas aktiepris på over 650 dollars, hvilket skal sammenlignes med, at da aktierne blev handlet for et år siden, var det til kurs ca. 377 dollars.
Dertil kommer, at firmaet, stiftet i 1976 af Jobs samt Steve Wozniak og Ronald Wayne, har oplevet rekord høje salgstal for sin iPhone og iPad og er i dag verdens mest værdifulde selskab.

 

Rivalerne 

To af selskabets største rivaler Google og Samsung har også klaret sig godt.
Googles aktiepris er i samme periode steget fra ca. 514 dollars til ca. 767 dollars, mens Samsungs er steget fra ca. 855 dollars til ca. 1.367 dollars.
Men selvom både amerikanske Google og sydkoreanske Samsung klarer sig godt, er der langt op til Apples markedsværdi på over 600 mia. dollars.
Og mens konkurrenterne har solgt mange smartphones, så har Apple gjort det samme, hvilket skal ses i lyset af, at Apple allerede har fat i flere kunder end konkurrenterne. Det burde dermed være sværere blive ved med at sælge nye smartphones.

 

Microsoft

I den anden ende af skalaen ligger Microsoft, der engang var den største spiller på computermarkedet, da stifter Bill Gates tilbage i 80'erne og 90'erne var sparringspartner med Steve Jobs.
Heller ikke Facebook har klaret sig godt. Siden selskabet blev børsnoteret tilbage i maj er aktieprisen faldet med 46 pct..

 

Hyldest til Jobs

I fredags på årsdagen for Steve Jobs' død hyldede den nye administrerende direktør i Apple, Tim Cook, sin tidligere chef.
I en pressemeddelelse skrev han, at Jobs' idealer stadig er tydelige i selskabet:
"Vores værdier stammer fra Steve, og hans ånd vil for altid være Apples fundament. Vi deler det store privilegium og ansvar at løfte hans arv ind i fremtiden."

 

Kritikere

Der er dog fortsat kritikere, som ser svaghedstegn.
Den nye iPad, iPhone 4s og iPhone 5 blev store sællerter, men produkterne er gammel vin på nye flasker, mener flere, der spørger, hvor er innovationen.
Andre har peget på, at kvaliteten i Apples produkter er faldet - Siri og Apple Maps værende de værste eksempler.
Men det var heller ikke alt under Steve Jobs, der var perfekt. Ping, et socialt netværk med tilknytning til iTunes, var et stort flop.

Nu kommer rabatten på din smartphone

Smartphonen bliver snart hjemsted for billetter og rabatkuponer. Apple er med Passbook i iPhone længst fremme, og flere virksomheder tester netop nu mulighederne. Her kan du se Passbook i funktion.


onsdag den 3. oktober 2012

Nye billeder lækket af iPad Mini


Det lader til, at Apple ikke har helt styr på sine eksterne reparatører. Op til afsløringen af de seneste iDevices har det været lækager af dele til disse, der har informeret nyhedssultne netbrugere om, hvordan de pågældende enheder kommer til at se ud.

Nu er det lige sket igen, og denne gang er det iPad Mini, der er tale om. Vi har tidligere set billeder af iPad Mini-dele fra østen, men denne gang er det websitet Ukraniaen iPhone, der har fået fat i billeder af front og bagplade til Apples nye tablet.

Disse billeder synes at bekræfte, at skærmen kommer til at være på de ventede 7.85 tommer, men navnet iPad Mini er dog på ingen måde bekræftet. Der står bare ’iPad’ på bagpladen.

Der er dog en enkelt forskel fra den iPad vi kender, som er ret interessant. Det ser ud som om, den nye mini-iPad kommer i design, der ligger mere op ad iPhone 5 end op ad iPad. Således er bagpladen sort og ikke sølvfarvet. Det ser dog ud som om, Apple holder fast i 4:3-formatet. Billedet ovenfor kan snyde lidt på grund af kameravinklen, men de andre billeder på det ukrainske site peger i retning af 4:3 og ikke 16:9.

Den nye iPad er ifølge Wall Street Journal allerede sat i produktion, og forventes lanceret senere på måneden. De fleste tech-medier gætter på 17. oktober.

tirsdag den 18. september 2012

Apple aktie Kurs krydser den magiske grænse



Den ny iPhone smadrer salgsrekord og løfter aktiekursen til nye højder. Analytikere venter flere stigninger.

Aktiekursen på det amerikanske teknologiselskab Apple passerede mandag en ny milepæl, efter selskabet meddelte, at salget af den ny iPhone slår alle tidligere rekorder.

Apple modtog ordrer på to millioner iPhone5 på den første dag, telefonen blev udbudt.

På Wall Street sluttede kursen i 699,78 dollar, men i eftermarkedet, der indikerer morgendagens kurs, ligger kursen nu for første gang over 700 dollar, ifølge Bloomberg News.

Siden sin debut i 2007 har iPhonen udviklet sig til Apples bedst sælgende produkt, og den står nu for totredjedele af overskuddet.

- Jeg er målløs, siger Rex Ishibashi, direktør for Callaway Digital Arts, der udvikler spil for iPhone.

- Salget afspejler den betydning, disse apparater og digitale teknologier har fået i vores liv, siger han til Bloomberg News.

En aktieanalytiker fra finanshuset Sterne Agee & Leach konstaterer, at den første sending af iPhone 5 nu er udsolgt, og løfter sin prognose for årets salg af den nye smartphone.

Apple overhalede sidste år olieselskabet ExxonMobile som verdens mest værdifulde selskab.

Året før havde Apple vippet Microsoft af pinden som det mest værdifulde teknologiselskab.

Markedsværdien af Apple er aktuelt på 656 milliarder dollar (3753 milliarder kroner). I juli krydsede kursen 600 efter at have passeret kurs 500 i februar og 400 i løbet af 2011.

Apple omsatte i det seneste kvartal for 35 milliarder dollar, og salget af den nye iPhone øger troen på, at selskabet kan fortsætte sin imponerende vækst.

Før den nu afdøde topchef Steve Jobs tiltrådte i 1997 havde Apple en kvartalsomsætning på under to milliarder dollar.

Yderligere kursstigninger den kommende tid afhænger, ifølge analytikere, af lancering af nye produkter. Personer med indsigt i Apples planer hævder, at en miniudgave af tavlecomputeren iPad er på trapperne.

Baseret på gennemsnittet af analytikernes prognoser for Apple-aktien vil kursen stige til 773 i løbet af de næste 12 måneder, skriver Bloomberg News. I år er kursen steget med over 75 procent.

mandag den 17. september 2012

Apple sælger 23 iPhone 5 i sekundet


Den nye iPhone slår forgængeren markant. Og den er end ikke på markedet endnu.

To millioner på blot 24 timer.
Så mange iPhone 5 er blevet forudbestilt på det amerikanske marked.
Det er mere end det dobbelte af den tidligere rekord på en million, som blev sat af iPhone 4S, da den blev lanceret af Apple.

 

Den bedste iPhone, ever

Hos det californisk baserede selskab glæder man sig ikke overraskende over de foreløbige salgstal, der er den første klare indikator på, at den nye smartphone bliver en salgssucces.
"iPhone 5 har knust den tidligere rekord, som indehaves af iPhone 4S, og kundernes reaktion på iPhone 5 har været fænomenal," siger Philip Schiller, Apples senior vice president for Worldwide Marketing.
"iPhone 5 er den bedste iPhone endnu, det smukkeste produkt vi nogensinde har lavet, og vi håber, kunderne elsker det så meget, som vi gør," lyder det i pressemeddelelsen.

 

Efterspørgsel over udbud

Hovedparten af forudbestillingerne vil blive leveret til kunderne den 21. september, men en del af de kommende iPhone 5-ejere må dog vente til næste leveringsbølge i oktober. Det skriver Apple i en pressemeddelelse.
iPhone 5 vil være tilgængelig i 356 Apple-butikker i USA kl. 8 lokal tid fredag den 21. september.

 

Tyndere og lettere

iPhone 5 er blevet en anelse tyndere, en anelse lettere og har fået en et lidt større skærm (4 tommer med et billede i 16:9-format), der synes at være tendensen blandt smartphones i øjeblikket.
Samtidig har Apple proppet en kraftigere processor i telefonen, der giver den to gange hurtigere processorkraft samt grafik i forhold til forgængeren. Også kameraet har fået en overhaling, ligesom der er puttet et nyt og markant mindre ladestik i.
Sidstnævnte betyder, at nuværende iPhone-kunder skal bruge adapter, hvis de vil gøre brug af ældre produkter i forbindelse med den nye iPhone.

TDC kalder iPhone 5 for en ”kæmpe brøler”

Der blæser åbenbart nye vinde over de europæiske mobiloperatører, der tilsyneladende har fået mod på at angribe Apple. Årsagen er, at iPhone 5 ikke kan bruges på en række europæiske netværk.

Det har fået TDCs koncernchef, Carsten Dilling, op på mærkerne og helt uhørt for en operatør kalder han på TDC’s vegne iPhone 5 for direkte skuffende og Apples træk med ikke at understøtte for eksempel deres 4G-netværk for en ”kæmpe brøler”.

"Apple begår en kæmpe brøler, når man ikke understøtter et af de mest innovative markeder, nemlig det danske”, siger han til Berlingske Business.

Han fortsætter med at kalde Apples lanceringsmetode for ”chokerende”.

”Apple mister troværdighed på et marked, der er ekstremt vigtigt”, uddyber han overfor Berlingske Business.

Carsten Dilling påpeger, at det ikke kun er TDC, der er ramt, men også giganter som Vodafone og Deutsche Telekom.

Carsten Dilling forventer, at Apple lynhurtigt fikser problemet ved at komme med en opdatering eller hurtigt at sende en iPhone 5S-model ud på markedet med 4G/LTE-teknik, der understøtter deres netværk på 2.600 Mhz-frekvensen.

tirsdag den 4. september 2012

Så blev det officielt!

Apple har netop sendt en presse-invitation ud til den amerikanske presse til den 12. september. Selv samme dag som længe har været på rygtebordet og som flere medier har udråbt som dagen, hvor vi får en ny iPhone at se.

Det mere interessante er dog, at den nye iPhone efter al sandsynlighed vil hedde iPhone 5, som en naturlig efterfølger til iPhone 4 og 4S. Det tydes ud fra det billedet, som er med i invitationen, hvor 12-tallet i datoen afgiver en skygge, der umiskendeligt ligner et stort 5-tal.

Ud over en ny iPhone regner flere også med at vi får nye iPods i form af både touch og nano. Ligeledes er den næste software-del med iOS 6 også allerede blevet lovet her til efteråret, så alle håndholdte og tv-baserede Apple-enheder skal få nyt indmad.

søndag den 2. september 2012

Apple og Samsung fortsætter slagsmål


Som i enhver krig bølger slaget frem og tilbage. Også i patentslaget mellem Apple og Samsung kan de to giganter tælle både sejre og nederlag.
Senest er det amerikanske Apple, der har trukket det korteste strå. Nu har koncernen bag iPhones, iPods og iPads tabt en sag i Japan, hvor selskabet havde sagsøgt sydkoreanske Samsung for patentbrud. Det skriver Bloomberg.

Det er igen striden om Samsung med Galaxy S, Galaxy Tab og Galaxy S II har brudt Apples patent i forbindelse med software, der bruges til at synkronisere musik og data til eksterne servere.
Men den japanske dommer var denne gang på Samsungs side. For blot en uge siden, var det Samsung, der måtte bide i det sure æble. En domstol i San Jose i Californien fandt Samsung skyldig i patentovertrædelser, og sydkoreanerne skal betale Apple omkring seks milliarder kroner i erstatning.

Det sidste er dog ikke sagt i denne sag, da Samsung appellerede dommen på stedet. Et nyt retsmøde i sagen er berammet til den 24. september, hvor dommer Lucy Koh skal bekræfte eller afvise de ni nævninges afgørelse.

Det er giganternes kamp om markedet for smartphones og tablets, som de mange retssager verden over er et udtryk for.
Selv om Samsung og Apple er hårde konkurrenter, er de også afhængige af hinanden. Samsung leverer nogle af de vigtigste komponenter til Apples iPhone og iPad.
Og det er ikke småpenge, som de to giganter kæmper om. Ifølge Bloomberg har markedet for smartphones en værdi 219 milliarder dollar om året. I danske kroner svarer det til et eksorbitant beløb på 1298,67 milliarder kroner.

tirsdag den 14. august 2012

Microsoft har licenseret Apple-patenter


Der er forskel på respekten for andre rettigheder. De patenter som Samsung har afvist at licensere hos Apple, har Microsoft valgt at licensere. Microsoft har desuden indgået en aftale med Apple om, at patenterne ikke må bruges til at kopiere iPhonen med.

Der er ingen hemmelighed at Apple har hevet Samsung i retten får brud på Apples patentrettigheder. I går kom det dog frem, at Apple har forsøgt at undgå en retssag ved at tilbyde Samsung at licensere Apples patenter. Noget Samsung pure har afvist. Samsung holder fast i, at der er tilfældigt, at selskabets smartphones og tablets minder om Apples.

Det pudsige er, at det i dag er kommet frem som en del af dokumenterne i retssagen, at Microsoft har licenseret præcis de samme patenter fra Apple, som Samsung beskyldes for at overtræde, skriver macrumors. Apple og Microsoft har derudover indgået en aftale om, at Microsoft ikke må bruge dem til at kopiere iPhonen med. Resultatet er at Microsofts enheder og styresystemer adskiller sig markant fra Apples.

Disse oplysning er endnu et hårdt slag for Samsung. For det første fordi Microsoft viser, at man sagtens kan lave smartpones og tablets, der adskiller sig fra Apples – endda ved anvendelse af Apples patenter. For det andet fordi det viser, at Microsoft erkender både Apples patentrettigheder og frasiger sig retten til at kopiere Apples produkter. Kort og godt: At man sagtens kan sende en tablet på markedet uden at overtræde Apples rettigheder – hvis ellers man er indstillet på det, og har evnerne til at tænke anderledes. Apple bremser med andre ord ikke innovationen ved at sagsøge Samsung.

Det er helt tydeligt, at retssagen mellem Apple og Samsung bliver mere og mere nuanceret efterhånden som Apples strategi og argumenter kommer frem i dagens lys. Hvad der i første omgang kunne virke som ren tværhed fra Apples side i forhold til at bliver løbet over ende af Samsung, har udviklet sig til det stik modsatte. Samsung er gået fra uskyldigt offer til at blive fremstillet som nogle der skruppelløst overtræder de regler de andre store spillere i branchen kører efter. Vi mangler dog endnu at høre Samsungs kommentarer til de seneste dagens oplysninger, så meget kan nå at ændre sig.

mandag den 13. august 2012

Få København i 3D med Apple Maps

I Apples kommende mobile styresystem med navnet iOS 6 er korttjenesten Google Maps skiftet ud med Apples egen Maps – ganske som lovet under deres udviklerkonference i juni.

Da Apple præsenterede tjenesten var der ikke meget, der indikerede, at Danmark ville være blandt de første lande, som kunne ses i 3D. Men beta-versionerne af iOS 6 afslører således, at København er en af mere end 40 byer med 3D, der lige nu er tilgængelige i Apple Maps.

Udover København kan storbyer som Sydney, Melbourne, San Francisco, Las Vegas, Chicago og Los Angeles indtil videre også opleves i 3D.

Apple Maps tilbyder fuld navigation, præcis ligesom konkurrenterne Nokia og Google allerede gør, og har udover 3D ’flyover’ også Yelp-integration, så du kan se, hvad andre synes om restauranter og cafeer i nærheden.

Det bliver således mere og mere tydeligt, at Apple forsøger at fjerne konkurrenten Google helt fra deres kunders bevidsthed. I sidste uge kunne vi nemlig fortælle, at Apple i det kommende styresystem også dropper Googles videotjeneste YouTube, der har været en del af skærmbilledet på iOS-enheder siden den første iPhone blev introduceret i 2007.

Kæmpe bøde til Google for at stjæle oplysninger fra iPhone-brugere


Google har indvilliget i at betale en rekord stor bøde på $22,5 millioner for at fuske med privatlivsindstillingerne i Safari på iPhonen.

I sagen om Google meget alvorlige overtrædelse af iPhone-brugeres privatliv, har Google U.S. Federal Trade Commission indgået et forlig, hvor Google skal betale en bøde på $22,5 millioner. Det er den største bøde FTC nogensinde har udstedt.

Dermed er sagen endeligt lukket. “Rekordbøden i dette tilfælde sender et klart signal til alle virksomheder”, udtaler bestyrelsesformanden for FTC. “Uanset hvor stor eller lille man er, skal man overholde FTC’s regler og holde sine privatlivsløfter overfor forbrugeren, ellers kommer man til at betale mange gange det beløb, det vil have kostet at overholde reglerne i første omgang.”

Tidligere på året blev Google taget i at fuske med Safaris cookie-indstillinger på iPhonen så Google kunne holde øje med iPhone-brugeres webadfærd for at kunne levere målrettede reklamer. Da Google blev konfronteret med dette benægtede de alt, og mente at de bare benyttede kendt Safari-funktionalitet.

onsdag den 8. august 2012

iPhone 5 i bredformat

Nye opdagelser i betaen af iOS 6 tyder på, at vi får en iPhone med skærm i 16:9-bredformat til september.

Længe har der verseret rygter om, at den kommende iPhone – iPhone 5 eller bare den nye iPhone – vil være udrustet med en 3,9-tommer-skærm i 16:9-bredformat, og nye fund i den seneste betaudgave af iOS 6 tyder på, at rygterne ikke skyder helt ved siden af.

Apple udsendte den fjerde betaudgave af iOS 6 mandag, dansk tid, og websitet 9to5mac har dissekeret operativsystemet for at lede efter spor på opdateringer. Sitet har blandt andet fundet ud af, at brugerfladen i iOS 6 er elastisk, så det kan afvikles både på de nuværende 3,4-tommer skærme i 4:3-format og på nye 3,9-tommer skærme i 16:9-format. Der tilføjes ganske enkelt en ekstra række app-ikoner på 16:9-varianten, så der vises fem rækker med ikoner i stedet for de nuværende fire rækker.

9to5mac afviklede iOS 6 på en modificeret udgave af den iOS-simulator, der følger med Apples programmeringsværktøj. Skalerbarheden er unik for iOS 6, for selvom det nuværende iOS 5 afvikles i tilsvarende høj opløsning, kommer der ikke en ekstra række ikoner. – I stedet spredes afstanden mellem de fire nuværende rækker. Det er, ifølge websitet, et klart bevis på, at Apple arbejder med muligheden for iOS-enheder med større skærme. Vi er tilbøjelig til at give dem ret.

Skærmen på det nye iPhone vil angiveligt have en opløsning på 640x1.136. Ud over en større skærm siger rygterne, at den vil være udstyret med et mindre opladerstik, et såkaldt 9-pins-stik. – Det nuværende stik er 30-pins. Tekstfragmenter i iOS 6 betakoden understøtter også dette rygte.

Under alle omstændigheder bliver vi måske klogere allerede den 12. september. På denne dato hævder rygterne, at Apple vil tromme pressen sammen til lanceringen af den nye iPhone.

tirsdag den 7. august 2012

YouTube forsvinder fra iPad og iPhone

Fjendtlighederne mellem Google og Apple optrappes nu i sådan en grad, at Apple fjerner den indbyggede YouTube-applikation fra iOS6-softwaren, der ryger ud til brugere af iPad, iPhone og iPod Touch senere på året.

Den nye software fra Apple betyder også et farvel til Google Maps, der erstattes af Apples egen kort-applikation.

- Vores licens til at inkludere YouTube-applikationen i iOS er kommet til ende, lyder det fra en talsperson fra Apple. ’Brugerne kan fremover bruge YouTube i Safari-browseren, og Google arbejder på en ny YouTube-app, der vil kunne downloades fra App Store.

Både Google Maps og YouTube har været brugt af Apple siden den første iPhone blev lanceret tilbage i 2007, men det er ikke Google, men derimod Apple selv, der har udviklet applikationerne.

Det har blandt andet betydet, at YouTube-app’en i iOS ikke kan vise videoer med tilhørende reklamer, og det er også derfor at nogle videoer ikke kan afspilles i YouTube-app’en på iPad og iPhone.

- Vi arbejder med Apple for at sikre den bedst mulige YouTube-oplevelse for iOS-brugerne, lyder det i en meddelelse fra Google.

fredag den 3. august 2012

Næste iPhone udstyret med en ny skærm teknologi


Den hårdtramte japanske elektronikproducent Sharp afslørede torsdag, at selskabet vil begynde levering af skærme til den nye iPhone 5 allerede i august, hvilket øger analytikernes tro på, at de får den nye version af Apples populære telefon at se.

Det har ellers indtil nu været usikkert om den nye smartphone fra Apple ville blive præsenteret i september eller oktober, men med den nye udtalelse fra Sharp øger troen på, at det bliver i september, hvor Apple allerede har planlagt en produktlancering den 12. september, og at den dermed er parat til det vigtige julesalg.

Nogle analytikere havde troet at produktlanceringen den 12. september var forbeholdt den nye iPad Mini, da de ikke troede på at den nye iPhone kunne nå at blive klar til den dato. Det har dog ændret sig efter udtalelserne fra Sharp.
Sharp er én ud af tre leverandører af skærme til den nye iPhones skærm. De to andre er LG Display og Japan Display.

Apple udstyrer den næste iPhone med en større skærm efter Samsung Electronics præsenterede sin seneste Galaxy smartphone med en 4,8-tommer touch-screen. Tidligere er det kommet frem at panelerne vil være 4 tommer hjørne til hjørne, hvilket er 30 pct. større end de nuværende iPhones modeller.

De nye iPhone skærme vil også være tyndere end deres forgængere, da Apple gør brug såkaldte in-celle paneler. Den nye teknologi integrerer touch-sensorer i det flydende krystal-display, hvilket eliminerer touch-screen laget, der findes i de nuværende iPhones, og dermed kan telefonen gøres smallere.

torsdag den 2. august 2012

Ny iPhone får 8-pin connector og bedre Bluetooth

Den nye dock-connector har ifølge kilder kun 8 pinde og ikke 19.

Det fortæller iLounge, der citerer flere unavngivne kilder. De fleste kilder har ellers nævnt en 19-pins connector som erstatning for den nuværende 30-pins connector. Samtidig skulle det nye stik have et nyt design, a la MagSafe.

Apple forventes at droppe 30-pins connectoren med den nye iPhone, hvilket både flere kilder og flere lækkede komponenter har antydet. Skiftet vil medføre at alt tilbehør af ældre dato ikke kan bruges med den nye iPhone, og Apple forventes derfor også at sælge en adapter, der kan forbinde den nye iPhone med det gamle tilbehør.

Samtidig fortæller iLounge at iOS 6, der forventes at blive frigivet sammen med den nye iPhone vil indeholde en ny feature der skulle fungere som en “bro” imellem Apple-enheder med Bluetooth 4. Det skulle således blive muligt at få for eksempel iMessages fra sin iPhone på sin (nye) iPod nano, og ligefrem at få telefonopkald på sin nano eller sin (nyere) Mac.

onsdag den 1. august 2012

3 millioner har hentet Apples Mountain Lion


Hvis du har en Mac i tasken eller på hjemmekontoret, står onsdag i sidste uge sikkert stadig frisk i hukommelsen. Der var tydeligvis rigtig mange Mac-brugere, der sad klar til at trykke ’køb’ i App Store, så snart den niende version af OS X, Mountain Lion, blev frigivet den 25. juli.

I hvert fald hvis man skal tro de netop offentliggjorte tal fra Apple, der siger 3 millioner downloads på fire dage. Det er ny salgsrekord og får virksomheden til at betegne ’bjergløven’ som ”den mest succesfulde OS X-lancering” i Apples historie.

Ligesom forgængeren er OS X Mountain Lion foreløbigt kun tilgængeligt via App Store. OS X Lion var det første styresystem fra Apple, der blev distribueret via netbutikken, og den version solgte over en million eksemplarer i løbet af de første døgn.

Selvom der er over 200 nye funktioner at gå om bord i med OS X-opdateringen, har prisen formentlig spillet en endnu mere væsentlig rolle for de rekordmange downloads. Mac-brugere kan nemlig opgradere deres Mac - med enten OS X Snow Leopard eller OS X Lion installeret - for 120 kroner.

søndag den 29. juli 2012

Sådan ser den nye iPhone 5 ud.


Vi er nu kommet endnu tættere på at vide hvordan iPhone 5 kommer til at se ud!  iLab Factory lader nemlig til at være kommet i besiddelse af billeder af en hel del reservedele til den næste iPhone.

Billederne lader til at bekræfte flere af de tidligere rygter, nemlig både den mindre dock connector og den større skærm. Det glæder sandsynligvis de fleste at der rent faktisk kommer til at ske design-ændringer der er noget større end fra iPhone 4 til iPhone 4S.

Udover et andet bagcover, en større skærm, ny dock-connector (16 pins i stedet for 30) kan det også bekræftes at frontkameraet bliver centreret ligesom på den nuværende iPod Touch 4. generation.

Hvornår kommer iPhone 5 så? Ind til videre er svaret kun september/oktober, men nu er vi i det mindste endnu tættere på at vide hvad vi kan forvente.

mandag den 23. juli 2012

iPhone 5 sat i produktion!



Selvom flere kilder hævder at iPhone 5 stadig er i test-fasen, bekræfter Digitimes nu at iPhone 5 er i produktion hos Pegatron fabrikken ved Shanghai i det østlige Kina.

Det betyder i praksis at spørgsmålet om, hvornår iPhone 5 kommer, stadig er at den sandsynligvis kommer i september/oktober – altså ca. et år efter iPhone 4S.

lørdag den 21. juli 2012

Tør du gå med 650.000 volt i lommen! ?

Efter Seth Froom var udsat for et voldsomt røveri var hans respons at udvikle et iPhone cover, der også fungerer som strømpistol. Yellow Jacket, som produktet hedder, har desuden den fordel, at det kan holde din iPhone ved strøm i 20 timer ekstra.

Spørgsmålet er så om man tør have 650.000 volt liggende i lommen hele tiden og om man stoler nok på produktet til at tage det op til øret – man kan tilsyneladende også bruge taseren selvom man er i gang med et opkald, uden at miste forbindelsen.

Seth Froom lover dog at produktet er sikkert og der er findes både en sikkerhedskontakt og et dæksel der skal sikre en selv mod ufrivillig elektroterapi.

Der går nok et stykke tid før coveret kommer til Danmark – både fordi strømpistoler i øjeblikket er ulovlige i Danmark og fordi coveret stadig mangler den sidste del finansiering før det kommer i masseproduktion.

Det er meningen Yellow Jacket skal koste $125 i butikkerne.
Mener du sådan et cover skal være lovligt i Danmark?