torsdag den 10. oktober 2013

Den næste iPad-generation lanceres måske før de nye iPhones i DK


Flere nyhedssider peger i retningen af et lanceringsevent for den femte iPad-generation den 22. oktober, et år efter deres forrige iPad-event. Den forventede dato blev fulgt op med lækkede højopløsningsbilleder af for- og bagcover af den femte 9,7" iPad.

Den nye iPad forventes at blive 15 % tyndere og 25 % lettere end den eksisterende iPad. Et utal af højkvalitetsbilleder viser også en smallere ramme rundt om skærm-panelet, som i høj grad minder om iPad-miniens design. Derudover forventer vi forbedringer som en hurtigere 28 nm 64 bit-processor og de nye iPhone 5S-farver: sølv og space-grå.

Den anden iPad mini-generation byder nok ikke på de store æstetiske ændringer, men rygter peger på en Retina-skærm med samme 2048x1536-pixelsopløsning som dens storebror. Det er bestemt også tiltrængt, for miniens eksisterende 7,9"-panel kører med en sølle opløsning på 1024x768 pixels. Til sammenligning kører de seneste iPhones 5"-skærme med 1136x640 pixels, hvilket er præcis dobbelt så mange pixels per tomme. Den nye iPad mini forventes også at få et 8 megapixel-kamera, hvor den eksisterende generation har et 5 megapixel-kamera.

Hvis datoen for Apples næste lanceringsevent holder stik, forventer vi også, at de vil slutte præsentationen af med at fremvise og måske frigive OS X Mavericks og Mac Pro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar