tirsdag den 16. april 2013

Rygte: iPhone 5s snart i produktion


Foxconn, der ikke kun er verdens største elektronikfabrikant, men også har et lidt blakket ry, når det kommer til at give de ansatte rimelige arbejdsvilkår, skulle være blevet bedt om at ansætte flere folk af Apple, da Apple gør klar til næste udgave af iPhone.

Det oplyser en kilde tæt på Foxconn ifølge Bloomberg News. De ekstra medarbejdere skal arbejde på Foxconns fabrikområde i Zhengzhou, hvor der i forvejen er mellem 250.000-300.000 ansatte. Kilden, der ønsker at være anonym, kan ikke oplyse, hvor mange ekstra ansatte der er tale om. Fabrikområdet i Zhengzhou producerer kun iPhones.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar