mandag den 26. december 2011

Ingen 7 tommer iPad

I de seneste par måneder har der gået mange rygter om, at der skulle være en mindre udgave på vej af den populære iPad. De fleste rygter har lydt på, at Apple skulle komme med en 7 tommer udgave i starten af 2012, der udover at være fysisk mindre, og skulle være signifikant billigere.

Der er dog bare et problem – Det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke hvis man skal tro på branche analytikeren Brian Blair fra Wedge Partners. Det store analysebureau er normalt meget velinformeret. Og Brian Blair var da også en af dem, der på forhånd havde sagt, at der med sikkerhed ikke var tale om en iPhone 5, da Apple lancerede deres iPhone 4S. Han havde endda også forudsagt, at der ville blive tale om en ny udgave med et bedre kamera, en hurtigere dual-core processor og noget unikt software (Siri)

Blair skrev i et brev nogle firmaets klienter blandt andet “Forvent ikke en syv tommer udgave. Selvom vi tror har testet syv tommer skærme i løbet af året, har vi ingen forventninger om at de udsender noget med en syv tommer skræm i 2012.

Blair skriver desuden at en af grundene til at der ikke kommer en iPad med en mindre skærm er, at den afdøde Steve Jobs var meget i mod ideen, om at lave modellen med en mindre skærm, da dette ville ødelægge tablet oplevelsen.

Han er også af den overbevisning, at Apple ikke alder iPad 2 udgå når de kommer med en iPad 3 næste år. Den vil blot blive billigere, præcis som vi har set det med deres iPhones, hvor der også stadig produceres masser af iPhone 3Gs og iPhone 4, selvom der som bekendt er kommet en ny model på markedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar