fredag den 10. februar 2012

iPad 3 kommer næste måned

Apple vil holde en presse-event tidligt i marts og afsløre iPad 3 for omverdenen. Det siger anonyme kilder til AllthingsD.com, der er en del af den amerikanske erhvervsavis The Wall Street Journal.

Dagbladet The New York Times bakker historien op med sin egen anonyme kilde hos Apple, der fortæller at den tredje iPad pt. testes internt hos Apple, og har ’den samme størrelse og form som iPad 2.’ Kilden fortæller, at iPad 3 er udstyret med en hurtigere processor og en ny, forbedret skærm, der beskrives som ’virkelig fantastisk.’

iPad 2S?
Der har igennem længere tid været rygter ude om, at den næste iPad ville få en skærm med 2048 x 1536-pixel opløsning. Dobbelt op i forhold til den originale iPad og iPad 2.

The New York Times skriver, at det endnu er uklart om Apple vælger at bruge navnet iPad 3 eller om firmaet i stedet kalder den for iPad 2S. Der var udbredt forventning om, at Apple sidste år ville lancere iPhone 5, men i stedet fik vi som bekendt iPhone 4S.

iPad 2 blev afsløret den 2. marts sidste år, og maskinen var ude i de amerikanske butikker den 11. marts, mens vi danskere måtte vente til den 25. marts. Der er udbredt forventning om, at Apple vil følge en lignende tidsplan for lanceringen af iPad 3.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar