torsdag den 11. august 2011

Apple sagsøger nu også Motorola

Apple sagsøger ikke blot Samsung for at kopiere iPad’ens design, firmaet går også efter Motorola for Android-tabletten XOOM

Forleden kunne vi berette, at Apple har fået blokeret for salg og markedsføring af Samsungs Galaxy Tab 10.1 tablet-computer i næsten hele EU, og nu ser det ud til, at Motorola potentielt kan komme til at lide samme skæbne med firmaets tablet-computer XOOM.

Webbloggen FOSS Patents har kigget retsdokumenterne efter i sømmene, og har fundet en passage, der afslører at Apple har en lignende sag kørende mod Motorola.

Det er uvist om Apple vil forsøge at blokere for salg og markedsføring af Motorola XOOM som det er tilfældet med Samsung Galaxy Tab 10.1, men Apple og Motorola sagsøger allerede hinanden i USA over 40 forskellige patenter, som de to firmaer i hver især mener, at konkurrenten krænker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar