torsdag den 25. august 2011

Her er Apples nye CEO

Apple har som bekendt fået en ny CEO og som ventet faldt valget på Apples gamle økonomichef Tim Cook, der også træder ind i Apples bestyrelse. Tronskiftet følger Steve Jobs ønske, men er også del af en intern plan, der længe har været på plads hos Apple.
Tim Cook kom til Apple i marts 1998 et år efter at Jobs vendte tilbage til Apple. Cook har sammen med Jobs dermed samme erfaring fra da Apple kæmpede for at overleve og Michael Dell spydigt sagde at Apple burde blive solgt og pengene givet tilbage til aktionærne. I dag har Apple så mange penge at de kan købe Dell kontant igen og igen og igen og igen…Den erfaring og udvikling der fulgte med iMac, iTunes og iPhone, giver Cook en forståelse af Apples ånd, som er nødvendig for at drive selskabet videre i den kommende år.

En del af æren for Apples store success tilfalder naturligvis Steve Jobs og ikke mindst chefdesigner Jonathan Ive. Men også Cook har lavet et imponerende stykke arbejde siden 1998. Blandt de mange ting Cook har bidraget med er, blandt andet at sikre en langt bedre distribution og produktion, noget Apple konstant havde problemer med i gamle dage. Enten producerede man for meget eller også producerede man for lidt og det har krævet en hård og fast hånd at styre Apple ud af, noget Cook har gjort med en fast men kærlig hånd.

Siden 2004 har Tim Cook ved flere lejligheder stået for den daglige drift af Apple og er således ikke uden erfaring med rollen som CEO. Cook beskrives af mange kolleger som en flink men krævende mand, men af mange også som den rette mand, om end han ikke har den samme karisma som Jobs på en scene.
Cooks bedrifter med økonomi og lagerstyring er da også noget man i finansverdenen er meget glade for og ifølge flere iagttagere er Cook Wall Streets yndling og en mand man har tillid til, hvilket lover godt for Apples fremtid på finansmarkedet hvor Apple er verdens største IT-selskab.

Før Apple kom Cook fra en stilling som president for corporate materials hos Compaq og endnu før det nåede han samme arbejdsområde i 12 år hos IBM, ligesom han sidder i Nikes bestyrelse, så det er en meget erfaren mand, der i dag træder ind om Apples CEO.

Ingen kan erstatte Jobs, for Jobs er helt unik, men Cook er den rette mand med den rette Apple-ånd

Ingen kommentarer:

Send en kommentar