onsdag den 17. august 2011

iPhone 5 kommer 13. september ifølge O2

Den store britiske operatør O2 mener at vide, at tirsdag 13. september er dagen, hvor den ventede iPhone kan købes eller bestilles hos forhandlerne. 
Denne gang handler det om den information som mobilselskabet O2 har givet de ansatte i de butikker, som forhandler selskabets telefoner.
Ifølge flere nyhedssites regner O2 så stærkt med en lancering d. 13. september, at de har iværksat udarbejdelsen af en tre ugers kampagne, hvor forhandlerne kan udskifte deres nuværende iPhone 4, så de bliver klar til den kommende iPhone 5. Eller det vil sige, at O2 tager imod telefonerne i et forsøg på at blive så klar som mulig til den nye telefon.

Om det betyder, at britterne kan regne med at kunne købe iPhone 5 fra den 13. september, eller om det betyder, at man gør klar til at reagere på en melding fra Apple ved for eksempel at gøre det muligt at forudbestille enheden med det samme, det er ret uklart i meldingen, men det virker meget som om O2 har fået en eller anden melding fra de høje herrer i Cupertino.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar