mandag den 23. april 2012

650.000 Macs kan stadig være inficerede

 Russisk sikkerhedsfirma hævder at spredningen af Flashback-trojaneren stadig er i fuld gang.

Trods sikkerhedsopdateringer fra Apple, og diverse værktøjer til at finde og fjerne Flashback, har trojaneren stadig fat i over 600.000 maccomputere verden over, påstår Dr. Web, det sikkerhedsfirma, der oprindeligt opdagede trojaneren.

Større sikkerhedsfirmaer som Symantec og Kaspersky har ellers hævdet at udbredelsen af Flashback var faldet helt ned til omkring 30.000,-, men Symantec anerkendte fredag Dr. Webs tal som mere præcise. Dermed ser det ud til at Apples sikkerhedsopdatering til Java ikke har løst problemet med Flashback.

Når først Flashback har installeret sig selv på en computer, sender den kritiske oplysninger, såsom bruger-id, kodeord, og webbrowsing historie til en off-site server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar