fredag den 24. juni 2011

Apple får næppe eneret på "App Store!

Det er yderst tvivlsomt, at Apple får eneret på at bruge navnet "App Store". Så klar lyder meldingen fra den amerikanske dommer Phyllis Hamilton, som ved retten i Californien skal afgøre, om også Amazon må bruge navnet.

Apple har lagt sag an mod Amazon, fordi internetgiganten har lavet en butik med programmer til Android-enheder, som den har døbt "appstore".

Butikken har færre sikkerhedsforanstaltninger end Apples "App Store", og derfor mener Cupertino-firmaet, at det vil lide "uerstattelige tab", hvis forbrugere begynder at forveksle de to butikker med hinanden.

Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at de gør. Det er ikke så underligt, for der er to meget klare forskelle på de to butikker: "App Store" sælger kun applikationer til iOS-enheder, mens "appstore" kun sælger programmer til Android-enheder.

Hamilton mener ikke, at Apple har fremlagt nogen dokumentation for, at de to butikker bliver forvekslet af forbrugerne. Netop derfor forventer dommeren ikke, at hun vil give Apple medhold i søgsmålet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar