onsdag den 15. juni 2011

Tag billeder med headsettet i iOS 5

Med den kommende iOS-opdatering bliver det muligt at tage billeder ved et tryk på ledningen.

Kameraet i iPhone 4 får et særdeles tiltrængt løft i den kommende iOS 5-opdatering. Det bliver muligt at beskære og redigere billeder på telefonens display og så får vi mulighed for at tilgå kameraet direkte fra det låste skærmbillede på fronten.

Derudover bliver det også muligt at bruge volumenknappen på iPhonen som udløser, når man vil tage billeder, og så er vi ved at være ved denne lille nyheds klimaks. For med den nye opdatering bliver det også muligt at knipse billeder ved et tryk på volumenknappen på headsettet.

Det lyder måske ikke så underligt, når man tænker på headsettet som en udvidelse af det, som man kan tilgå på selve telefonen, men det er nu alligevel en meget fed feature, hvis man vil tage billeder i det mere skjulte.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar