tirsdag den 14. juni 2011

Apple sagsøgt på grund af iCloud

Det er ikke kun Samsung og Apple har gang i en større retsligt magtkamp.


Nu lader det også til at Apple er kommet i problemer omkring deres iCloud, og denne gang er det ikke Apple der er anklager, men derimod på anklagebænken.
Der var nok mange der kunne forestille sig, at der var tale om en sag på grund af diverse rettigheder med materiale der bliver tilgængeligt på en helt ny måde.

Det er dog ikke tilfældet, problemet er nemlig noget så simpelt som navnet. iCloud er nemlig allerede registreret, og altså ikke af Apple vel og mærke.
ICloud Communications der ligger Arizona, er nemlig bestemt ikke begejstret for Apple’s nye navn, som de med rette synes minder lidt for meget om deres. Og da det lille kommunikationsse

lskab har eksisteret siden 2005, står de nok umiddelbart med en god sag på hånden, i hvert fald rent juridisk, og det er jo som bekendt det, det handler om når der er tale om en retssag.
ICloud Communications har krævet Apple dropper alt deres markedsføring omkring iCloud, betaler en rimelig erstatning til dem, og desuden dropper at bruge navnet fremover.
Apple der endnu ikke har svaret på tiltalen vil nok forsvare sig med at alle deres produkter hedder noget med i, og at begrebet cloud efterhånden er et meget alment begreb og derfor ikke bør være ejet af et selskab.

Alt i alt kunne man dog godt forestille sig, at det ender med et forlig og at sagen aldrig når en domstol. Apple tjener milliarder af dollars hver eneste uge, og er givetvis ikke interesseret i et retsligt udspil der kan hindre deres brug af navnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar