torsdag den 16. juni 2011

Nye detaljer fra Lion

Apple har frigivet den seneste udviklerudgave af Lion og der venter os flere overraskelser. 


Under navnet OS X Lion Developer Preview 4, udsendte Apple i går den seneste udviklerudgave af det nye styresystem. Den 656 MB store opdatering indeholder ud over forbedringer i forhold til WiFi-netværk også flere fine detaljer i Lion, som vi hidtil ikke har set så tæt på.

Login-skærmen ser markant anderledes ud, end den vi i dag har i Snowleopard, og det er via en lille pil ved tekstboksen muligt at trykke efter hints til dit password, hvis du har glemt det. På uret oppe i hjørnet er det muligt også at trykke sig frem til computerens navn, ip-adressen og den aktuelle opbygning.
lion login

Som vi kender det fra iPhone og iPad, så er baggrunden bag applikationer og ikoner i udgangspunktet holdt i en gråsort nuance, som du kan se fra LaunchPad-featuren herunder.
Lion Launchpad

En anden ting, som vi også kender fra vores iOS-enheder er muligheden for hurtigt og nemt at se, hvor meget plads der er brugt, og ikke mindst hvad der er tilbage på vores harddisk. Den mulighed får vi nu også med Lion.
lion hukommelse

Trackpad’en bliver et meget vigtigt instrument i det nye Lion, og der er masser af muligheder for at indstille alle mulige genveje, hvor man swiper med to og tre fingre for at udføre forskellige handlinger. Som man kan se på billedet herunder, så er denne menu ikke helt færdig endnu, og der mangler stadig en video, der giver overblik over mulighederne.
Lion Trackpad

En sidste detalje, som hjemmesiden cultofmac har fundet, handler om den download-bar, der i fremtiden vil være at finde i Safari. Du kan se et eksempel på barens funktionalitet herunder.
Lion Downloadbar safari

OS X Lion er som tidligere skrevet klar i løbet af den næste måneds tid og i Danmark kommer styresystemet til at koste 179 kroner. Lion skal hentes via Mac App Store.
Der er med garanti flere Lion-nyheder på vej, og vi venter spændt på at berette om endnu flere detaljer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar