tirsdag den 21. juni 2011

Halvdelen af Apples bærbare solgt i 2011 er MacBook Airs

salget af MacBook Airs vil i år udgøre 48 procent af det samlede bærbare salg i Apple-koncernen
Det er analytiker Doug Freedman, fra firmaet Glacher & Company, der ifølge hjemmesiden CNET estimerer, at salget af MacBook Airs i år vil gå så godt, at det samlet kommer til at udgøre 48 procent af det samlede salg af bærbare computere.

Han bygger estimatet på tal, fra de foregående tre år, hvor MacBook Air i 2008 udgjorde 8 procent, steg det i 2009 til 9 procent, og sidste år udgjorde 17 procent af det samlede laptop-salg.

En af grundene til at analytikeren regner med et stigende salg igen i år er, at man inden for den nærmeste måned regner med at der kommer nye MacBook Airs med Sandy Bridge chips, som gør det til en endnu bedre batterimæssig oplevelse at bruge den tynde maskine.

Det vil være endnu et godt argument for at købe MacBook Air.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar