onsdag den 23. november 2011

Verdens mindste MacBook Air?

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det: prøv at se videoen først - en klassisk Mac-unboxing ved første øjekast? Komplet med æble-agtig indpakning, og ud kommer - en meget lille MacBook Air? Men det er ikke en computer, det er en MirrorBook Air, selvom der rent faktisk står MacBook Air på skærmen, ligesom der gør på “de rigtige”.

Det ultimative sminkespejl til din drømmepige / æble-nørd søster / teknofobiske mor koster pt. US$ 12 / DKK 66, og det er nok med at skynde sig at få bestilt en.

Slige sager plejer lynhurtigt at påkalde sig en frådende horde af æble-advokater, svingende med knivskarpe C&D skrivelser.

Så hvis du sidder og tænker “Årh ja helt sikkert jeg skal da ha’!”, så skynd dig over på Gizmine og bestil en, mens du stadig har chancen...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar