tirsdag den 8. november 2011

Yousee TV til iPhone og iPad

YouSee udvider deres web-tv produkt ved at gøre det muligt at se TV på andre skærme i husstanden. Dette lanceres som et led i en strategi om at gøre indhold tilgængeligt på alle skærme.

Applikationen hedder ”YouSee”, og den gør det muligt at se TV på iPhone, iPod Touch og iPad. de forventer at kunne lancere en beta-version af app’en til Android-telefoner og tablets i midten af november.

Applikationen indeholder samme funktioner som YouSee app’en TV Guide, men tilføjet Live-tv. Live-tv er kun muligt, når kunden er på sin WiFi forbindelse, og anvender YouSee Bredbånd.

Man ville kunne se de kanaler som YouSee bredbåndskunden allerede har i sin eksisterende TV- pakke, dog er der visse kanaler, der endnu ikke er tilgængelige via webtv og TV på andre skærme.

Det vil være gratis for alle at hente applikationen. Uanset om man er YouSee-kunde eller ej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar