fredag den 18. november 2011

Minecraft er ude nu til iOS


Det er ikke mere end en dag siden, at Minecraft officielt gik ud af beta-stadiet, og derved "gik guld". Nu er det imidlertid også klar til iPhone, iPod Touch og iPad.

Minecraft Pocket, som den mobile version er blevet kaldt, koster $10. Titlen har indtil nu blot været tilgængelig til Android-brugere, hvor spillet tilbage i august blev lanceret eksklusivt til Xperia Play i en begrænset periode, hvorefter det i september blev tilgængeligt for alle Android-enheder.

Er man den eneste i sin omgangskreds, der køber spillet til iOS, imens alle ens venner spiller det til Android, så vil det ikke være noget problem, eftersom spillere kan være på samme server på tværs af platforme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar