fredag den 25. november 2011

Styr alt med stemmen

Den virtuelle assistent i iPhone 4S, Siri, er kommet på nye opgaver, hvor hun kan styre alt fra termostater til sjove apps.

Det måtte jo ske. iPhone 4S har knapt været på markedet i halvanden måned, før den indbyggede, virtuelle assistent, Siri, er blevet hacket.

Først var der nogen, der fandt ud af at bruge Siris gode evne til at forstå talekommandoer til at styre en termostat. Det betød, at man bare kunne råbe til termostaten, hvis der skulle skrues op eller ned for temperaturen i hjemmet.

Men nu har firmaet Mobfarm fundet ud af, hvordan man kan bruge Siri til at styre PDF-dokumentlæseren FastPDFKit Reader. Det betyder, at du f.eks. kan søge efter ord i dokumentet, eller bladre videre til næste side, blot ved at bede Siri om at gøre det for dig.

Disse hacks åbner reelt op for, at man kan styre hvad som helst med talens brug via Siri.
Hvem ved, måske bliver den næste udgave af Angry Birds, noget man råber til, snarere end kontrollerer med fingrene.

Her kan du se, hvordan FastPDFKit Reader kan styres med Siri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar