torsdag den 12. januar 2012

100% vandtæt iPhone med nanocoating (Video)


Tænk hvis en iPhone tabt i toilettet ikke længere var den visse død, men noget iPhonen bare kunne klare uden videre. Det kan den faktisk nu. Og her taler vi ikke et eller andet obskurt undervandshus, som man kender det til kameraer. Nej, vi er ovre i den mere fremtidsagtige udgave af spektret med en nærmest usynlig nanocoating.

Som videoen herover viser, og nej det er hverken en joke eller svindel, så fungerer det faktisk ret godt. Firmaet bag hedder Liquipel og har netop præsenteret deres løsning på forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas – videoen er dog nogle måneder gammel. Der findes dog også en række andre firmaer, der tilbyder det samme.

Den eneste hage ved det er, at man skal indsende sin iPhone til firmaet. Det er ikke noget man kan klare hjemme i stuen (endnu). Prisen er ellers ikke urimelig, $59, så man kan jo håbe på, at et dansk foretagende kan se potentialet i at tilbyde det til danske kunder.

Det mest optimale ville dog være, at Apple gav alle iPhones en behandling på fabrikken inden man købte dem. En 100% vandtæt iPhone ville ikke være dårligt.



1 kommentar: