søndag den 8. januar 2012

iPhone årgang 1983

Inspirationen til verdens mest populære gadgets kommer tilsyneladende fra en oldgammel fastnettelefon

Apple har solgt millioner og atter millioner af både iPhones, iPads og iPods verden over.

Men det er nok de færreste af de mange brugere, der vil tro, at det populære design og teknologi stammer fra en kasse af en fastnettelefon fra 1983.

Ikke desto mindre er det tilfældet, skriver adskillige teknik-hjemmesider - heriblandt mashable.com.

Den næsten 30 år gamle telefon blev designet til Apple af tyskeren Hartmut Esslinger, en indflydelsesrig designer, der også hjalp 'Æble-giganten' med at lave sin første bærbare computer, Apple IIc. Og ligesom sine efterkommere er den udstyret med en berøringsfølsom skærm, der dog skal betjenes med en lille plastic-pen.

Billederne af Apple's første, officielle telefon har cirkuleret på nettet i et stykke tid. Men det er først efter, at Stanford University forleden gav udvalgte journalister og organisationer et indblik i deres kæmpemæssige arkiv af Apple-dokumenter, at interessen for Apples tidlige designs - heriblandt den knap så moderne fastnettelefon - for alvor er eksploderet.

Selv om lighederne mellem 1983-versionen og de nuværende iPhones og iPads ifølge er slående, blev den oprindelige telefon dog aldrig sat i produktion af Apple.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar