tirsdag den 3. januar 2012

Rygte: Apple event i januar

Ifølge de seneste rygter vil Apple holde en lille, men vigtig, event i slutningen af denne måned. Der hviskes om iBooks....

Teknologibloggen Allthingsd, der drives af Wall Street Journal, skriver at Apple planlægger at afholde et arrangement i slutningen af januar. Rygterne bygger på oplysninger lækket af folk, der er tæt på Apple.

Men der er hverken iPad 3 eller iTV på menuen. Arrangementet forventes at blive et småt, men vigtigt et af slagsen, hvor det handler om ebøger og udgivelse af samme gennem iBook Store. Det skriver i hvert fald Techcrunch.

Værten ved arrangementet vil efter sigende blive Apples mediechef Eddie Cue, der har ansvar for både iTunes Store, App Store, iBookstore, så vel som iAd og iCloud-tjenesten.

Apple har naturligvis ikke kommenteret rygterne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar