tirsdag den 17. januar 2012

iPaden har erstattet hver 8. bærbare computer i erhvervslivet

For hver 8. der bruger iPaden i erhvervsøjemed, har den helt erstattet den bærbare computer, mens den for 54% vedkommende delvist har erstatte den.

Analysefirmaet IDG har undersøgt bruge af iPads i erhvervsøjemed. De har blandt andet spurgt hvad folk med iPads bruger dem til, hvor ofte de gør det, og i hvor høj grad iPaden, har erstattet andre enheder.

Først og fremmest siger 91% af de adspurgte, at de primært bruger iPaden på jobbet i forhold til privat. Dette endda selvom kun en fjerdedel af dem, har fået betalt iPaden af arbejdsgiveren. Langt de fleste har altså selv betalt for den iPad, de primært bruger i erhvervsøjemed.

De fleste bruger altid iPaden til at konsumere nyheder med

79% af de adspurgte siger at de altid bruger iPaden til at gå på nette med. 76% bruger altid iPaden til at læse ebøger på og 73% bruger altid iPaden til at få nyheder med. Med andre ord er iPaden rigtig stærk, når det handler om netbrug og ebøger, hvor iPaden for langt de flestes vedkommende ikke bare er det foretrukne redskab, men altid bliver brugt.

Hver 8. har erstattet brugen af den bærbare computer med iPaden

Mere interessant er det dog, at hele 12% – eller hver 8. -udtaler, at iPaden helt har erstattet brugen af en bærbar computer, mens 54% siger at iPaden delvist har erstattet den bærbare. iPaden har erstattet 6% af folk desktop computere helt og 33% delvist. Til gengæld har iPaden ikke helt erstattet de mere underholdningsprægede enheder som TV og spillekonsoller, hvilket selvfølgelig ikke er så nærkeligt, når vi taler erhverv, hvor det trods alt nok er de færreste, hvor spil er en fast defineret arbejdsopgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar