torsdag den 12. januar 2012

Apples sælger som den eneste topproducent flere computere

I en tid med et generelt faldende salg om computere, stiger Apples salg med over 20%. Hvem sagde finanskrise?

Gartner er klar med de foreløbige tal for computersalget i USA i 4. kvartal 2011. Tallene er som sædvanlig positiv læsning for Apple, og alle os andre for hvem en så stor platform som muligt også er at foretrække.

Apple har, som den eneste af de fem største producenter, oplevet et stigning i salget sammenlignet med samme kvartal 2010. Apples salg er vokset med 20%, og da resten af flokken oplevet faldende salg, tager Apple en god bid af deres markedsandel. Apple er gået fra 9,0% til 11,6%, hvilket betyder at Apples markedsandel er steget næsten 30%. I 2010 var markedsledende HP over tre gange så store som Apple, nu er de “kun” dobbelt så store.

I en tid hvor det generelle salg af computere er faldende, begrundet med finanskrisens indtog, er det bemærkelsesværdigt, at Apple, der ikke ligefrem er kendt for at levere discount-varer, som de eneste oplever et stigende salg. Siden iPhonen blev introduceret, er Apples markedsandel for salget af computere blevet mere end fordoblet.

Tallen er i tusinde enheder. Kilde: Gartner's Preliminary U.S. PC Vendor Unit Shipment Estimates, 4Q11.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar