torsdag den 22. september 2011

Apple køber mere ram i Japan

De mange sagsanlæg mellem Apple og Samsung slider på samarbejdet.

Apple og Samsung er udover at have en række sagsanlæg mod hinanden også store samarbejdspartnere.

Hvert år leverer Samsung en række produkter til Apples iPhones, iPods og iPads og sidste år var Apple den støreste kunde hos Samsung.

Noget tyder nu på at de mange retssager slider på det gode forhold mellem de to kæmper. Apple forsøger ifølge Digitimes at gøre sig mere uafhængig af Samsung som producent af tilbehør ved at opprioritere køb af RAM og NAND-flash via japanske virksomheder.

Ifølge Digitimes er det de japanske selskaber Toshiba og Elpida, som fremover også skal producere RAM og NAND-flash til Apple.

Apple kan dog ikke helt undgå Samsung, der er verdens største producent af RAM og NAND-flash, ligesom Apple også er nødt til at få en del af iPad-skærmene fra Samsung.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar