tirsdag den 27. september 2011

Facebook-app til iPad bliver måske fremvist til Apples oktober-event

Tidligere på året blev det lækket, at der gemte sig en iPad-version af Facebook.app direkte i iPhone-versionen, og diverse jailbreakere og hackere fik hurtigt åbnet for den. Facebook lukkede dog hurtigt for adgang til Facebook fra app'en, og siden da er der ikke sket noget nyt.

Nu rapporterer Mashable dog, at Facebooks iPad-app vil blive fremvist ved Apples iPhone 5-event, som forventes at finde sted den 4. oktober, samt en fremvisning af Facebook-integration i iOS 5, på samme måde som vi allerede har set Twitter.

Der går desuden rygter om, at Apple og Facebook har indgået et samarbejde om at udvikle på HTML 5-platformen for at bringe flere Facebook-apps til iOS-enheder.
Et samarbejde, der på sigt, skal tage kampen op mod Google+ og Android.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar