mandag den 19. september 2011

Danske Bank - snart til din iPad

For omkring et år siden lancerede Danske Bank en app til iPhone-brugere, så de kunne i banken fra mobilen. Senere kom der en Android-version, der har cementeret Danske Bank app'ens popularitet. Ifølge banken selv har 335.000 personer hentet app'en - og 50.000 personer bruger den dagligt. Ja, faktisk foregår 14 procent af alle login i netbanken via mobilen.

”Vores tablet-bank har selvfølgelig en række selvskrevne funktioner, men der er stadig plads til friske ideer. Vi vil f.eks. gerne udnytte den større skærm og nemme navigation. Vi arbejder på flere ideer lige nu og vil gerne inddrage brugerne mere, så vi kan udvilke den mest kundevenlige løsning,” siger Peter Schleidt, der er vicedirektør, IT og udvikling, Danske Bank.

Derfor åbner banken en såkaldt ide-bank på Facebook, hvor brugerne kan komme med ideer til, hvad iPad-banken skal indeholde. Ide-banken åbner dørene i dag, mandag 19. september, på facebook.com/danskebank

Danske Banks iPad-app rammer App Store til november.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar