fredag den 23. september 2011

Fingerene væk – det er MIN iPad!

Apples iPad er både lækker at se til, og nem at tage med. Det synes tyveknægtene desværre også! Kensington Computer Products, der er specialister i at få computere til at sidde urokkeligt fast i en sådan grad, at wirelåse til pc'er simpelt hen kaldes kensingtonlåse uanset producenten, har fundet på et hylster til iPad 2, der ikke blot beskytter imod slag og stød. Det sikrer imod at havesyge personer tager tabletten.

SecureBack er først og fremmest en skal til den populære håndcopmputer, som giver en lidt løftet arbejdsstilling og beskytter bagsiden, ligesom andre iPad-hylstre.
Der er stadig adgang til kamera, kontroller og docking-stikket, men så er det også slut med den frie adgang.

Skallen sidder nemlig urokkeligt fast, og er – selvfølgelig – forsynet med et passende hul, så man kan tøjre apparatet til boret med sin – kensingtonlås.
Kensington SecureBack koster ca. 250 kroner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar