tirsdag den 20. september 2011

Fra iPad til iKonsol med nyt joystick

Har du svært ved at styre dine fumlefingre, når skyder sure fugle af sted, så få hjælp med nyt joystick, der forvandler din tablet til spillekonsol

Så er der godt nyt til folk med alt for store tommeltotter til de berøringsfølsomme tablet-skærme.

Amerikanske Targus har nemlig udviklet et joystick, der gør det til en leg eksempelvis at smadre grønne grise i 'Angry Birds.'

Joysticket påmonteres direkte på skærmen med to sugekopper. Det giver mere præcision og respons end skærmen i sig selv, så du har fuld kontrol over specielt fling-kompatible spil, men også de fleste andre.

Sugekopperne er gennemsigtige, så de forstyrrer spillet mindst muligt. Joysticket er udviklet specielt til iPad, men fungerer med alle tablets med minimum 9,7” skærm.

Targus Gaming Controller har en vejledende udsalgspris på 199 kroner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar