mandag den 26. september 2011

Samsung kopier Apple igen !


Samsung har lavet en ny USB-adaptor, der inden for en enkelt millimeter er en tro kopi af Apples iPhone-adaptor. Eneste forskel er, at Samsungs er sort, hvor Apples er hvid. Sagen er så grotesk, at jeg er mundlam. Hvor dumme tror Samsung folk er?

Samsungs Galaxy S II-telefoner, har fået en ny oplader/USB-adaptor, der er en tro kopi af iPhonens tilsvarende. Målene er identisk inden for en millimeter på hver led. Eneste forskel er, at Samsungs oplader er sort, mens iPhonens er hvid. Ja, og så, at Samsung ikke har kunnet finde ud af at lave opladeren uden en skrue i midten. Tilfældigt? Var det et enkeltstående tilfælde, kunne man lade tvivlen komme Samsung til gode, men det begynder altså alvorligt at ligne et mønster. Faktisk er historien så grotesk, at man ikke behøver knytte flere ord til den. Man kan ikke knytte flere ord til den.

Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at jeg er helt mundlam. Hvad skal man sige, når Samsung selv understreger pointen med fed? Samsung er en kæmpe virksomhed, ikke en eller andet baggårdsproducent, der laver lidt kinakopier til det grå marked. Samsung gør det i alt offentlighed uden at skamme sig – og påstår samtidig, at der ikke er noget om sagen. Tror Samsung, at folk er dumme? Er folk dumme?

Jeg synes det er pinligt, at Samsung ikke stikker piben ind i stedet for at blive ved med at kopiere Apples produkter. Har Samsung virkelig spillet så meget fallit, at de må kopiere andre for at skabe ordentlige produkter?

Som de fleste nok er bekendt med, er Samsung involveret i en lang række retssager i flere lande, hvor Apple anklager dem for at kopiere iOS-enhederne. Ifølge Apple er det alt lige fra selve hardwaren, over brugergrænsefladen til indpakningen, der er plagieret. I de lande, hvor der er kommet nogle (foreløbige) afgørelser, har de alle givet Apple medhold. I Tyskland har Samsung, trods flere appeller og høringer, fået pålagt et fogedforbud. I Australien er Samsung frivilligt gået med til at udskyde lanceringen af deres nye tablet, og i Holland har en dommer også afgjort, at Samsung krænker et Apple-patent. Der er dog ingen af sagerne, der er endeligt afgjort.


Uanset hvor enøjet man er, er der altså en tydelig konsensus, i hvert fald blandt dommerstanden, om, at Samsung har kopieret Apples iOS-enheder. Hvem der efterhånden kan komme til en anden konklusion, sådan som Samsung fører sig frem, er et godt spørgmål. Udover Samsung selv selvfølgelig, men de må til gengæld have en virkelighedsopfattelse, der er en del anderledes end os andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar