fredag den 9. september 2011

Apple planlægger tredje hovedkvarter i 2015

På trods af at Apple først påbegynder byggeriet af deres andet store hovedkvarter i Cupertino snart - det såkaldte Apple Campus 2 - så planlægger teknologigiganten allerede nu at udvide æbleplantagen med et tredje stort byggeri.

Der er tale om Apple Campus 3, som byens borgmester har kunnet udtale sig omkring. Planen skulle ifølge borgmesteren være, at så snart byggeriet af Apple Campus 2 er færdiggjort i 2015, så vil byggeriet af det tredje hovedkvarter blive sat i gang.

Apple har indtil videre valgt ikke at udtale sig omkring borgmesterens afsløring.
Det kommende Apple Campus 2, hvis design kan ses på nyhedsbilledet til højre, kommer til at huse 13.000 medarbejdere, hvilket er noget af en forøgelse i forhold til Apples nuværende Campus 1, der blot huser omtrent 2.800 medarbejdere.

Hvor stort, det tredje byggeri bliver, er endnu uvist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar