torsdag den 29. september 2011

Ny iPhone 4S og iPod touch dukker op i Apples lagersystem

Apples interne lagersystem har fået to nye modelnumre.

Ifølge 9to5Mac er der dukket to nye produkter op i Apples interne lagersystemer.
Den ene N81A, refererer til en ny iPod touch. Den gamle iPod touch hedder N81, så der er muligvis kun tale om en lille opdatering siden der kun er tilføjet et “A”. Der er flere rygter der peger på at en ny iPod touch præsenteres i hvid og det kunne være den der har det nye produktnummer.

I lagersystemet er der også to nye iPhones. I systemet ligger de nye iPhones under produktnummer N90A og dermed er der også her tale om små opdateringer i forhold til at den gamle iPhone 4 hedder N90.

Dermed er der da i hvert fald lidt nyt på vej forud for Apples event den 4. oktober, der også forventes at byde på en iPhone 5. En sådan opdatering har muligvis et andet versionsnummer, eksempelvis N94, som er den ukendt iPhone, der er blevet fundet i koden i iOS-betaer.

Apples ventes på tirsdag at præsentere iOS 5.0 og iCloud foruden nye iPhones.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar